Har du et stærkt overblik og har du evnen til også at skabe det for andre? Finder du vej, hvor andre farer vild og kan du få uforudsete forandringer til at se lette ud? Elsker du planlægning og skarpe deadlines lige så højt som du elsker overraskelser og uforudsete udfordringer, der kræver handling her og nu? Så er det måske lige netop dig, vi søger!
På vegne af FLC Danmark søger vi en skarp koordinator, som vil få en central rolle i at fremtidssikre det høje serviceniveau, som FLC Danmark er kendt for blandt sine mange, loyale kunder.
Din hverdag hos FLC Danmark
Du bliver en del af FLC Danmarks serviceteam, hvor du sammen med dine dygtige kollegaer er ansvarlig for, at små såvel som store opgaver og projekter bliver eksekveret succesfuldt. Din opgave bliver at sikre en effektiv kalender- og ressourcestyring på vegne af dine kollegaer i leveranceteamet og sikre, at de er booket til spændende opgaver og projekter hver eneste dag.
Du vil få ansvaret for følgende opgaver:
- Daglig booking af nye opgaver vedrørende specifikke kundesager og projekter.
- Daglig opfølgning på overskredne opgaver.
- Oprettelse og booking af tilbagevendende opgaver.
- Løbende dialog og afstemning med kunder om opgaver og aftaler.
- Projektledelse i forbindelse med større projekter hos kunderne.
Der er tale om en nyoprettet stilling med god mulighed for at sætte sit eget aftryk på hverdagen og fremtidens opgaver. Dette gælder både i forhold til optimering og forbedring af eksisterende opgaver og processer samt nye, fremtidige opgaver fx i form af udarbejdelse af værktøjer til kompetenceafklaring og tidsregistrering samt planlægning af afdelingsmøder.
Om dig
Du har måske en uddannelse bag dig, men hos FLC Danmark interesserer man sig mest for dig som menneske. Din erfaring, dine kvalifikationer og din personlighed er hvad, der skal sikre, at virksomheden opretholder sit høje serviceniveau overfor kunderne.
Derfor ser vi gerne, at:
- Du har relevant viden og god forståelse for IT og IT-løsninger generelt og har erfaring fra en tilsvarende stilling – gerne indenfor branchen.
- Du har en positiv og løsningsorienteret tilgang til dit arbejde, der får andre til at slappe af og lytte til dine inputs.
- Du er troværdig, velforberedt og står inde for det, du lover. Du hæver ofte niveauet omkring dig og er god til at opfordre andre til at gøre det endnu bedre.
- Du kan kommunikere effektivt på tværs af organisationer og afdelinger og har en evne til at gøre det komplekse let forståeligt.
- Du besidder et stærkt servicegen og motiveres af at hjælpe andre.
- Du er struktureret og grundig, og styr på detaljen samtidig med at du har blik for det store billede.
Sidst, men ikke mindst er det vigtigt for FLC, at du kan se dig selv i deres værdisæt, som kort kaldes FLASH. Forkortelsen står for Faglighed, Loyalitet, Ansvarlighed, Stolthed og Holdspiller og er en rettesnor for, hvordan medarbejderne forventes at agere både internt i huset og eksternt ud imod kunderne.
Om FLC Danmark
FLC Danmark er en 100% danskejet IT-virksomhed, som blev etableret i 1990. Virksomheden tilbyder en lang række tjenester, som omfatter alt fra rådgivning og implementering af IT-infrastruktur til support og vedligeholdelse af systemer. Herudover er FLC Danmark eksperter indenfor cloud-løsninger, sikkerhed og erhvervstelefoni.
Virksomheden fokuserer på høj kundetilfredshed og tilstræber kontinuerligt at være bedre end konkurrenterne. Hos FLC Danmark værdsættes langvarige samarbejder præget af ærlighed, ansvarlighed og transparens, hvilket også betyder, at over 40% af virksomhedens kunder, har været kunder i virksomheden i mere end 15 år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Asgaard Recruitment, Porsborgparken, 9530 Svenstrup J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-04-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/445adfa8-42a2-481d-a9c1-42cbadeeb770