Støvring er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Hjemmerøveri begået mod ældre kvinde – oplysninger på 114
Nordjyllands Politi fik den 22. juni 2023 kl. 09.50 en anmeldelse om et hjemmerøveri begået i Jerslev beliggende i Brønderslev kommune.
En ukendt gerningsperson trængte omkring kl. 09.30 ind hos en ældre kvinde på en adresse i Jerslev, hvor gerningspersonen forlangte at få udleveret dankort og pinkode af sit offer
Læs mere her.
Spirituskørsel i Vrå
Da en mand kom kørende ad Vråvej i Hjørring natten til fredag, standsede politiet ham.
Manden virkede påvirket af en slags, hvorfor betjenten testede ham for at have drukket alkohol. Testen viste ganske rigtigt, at han havde drukket alkohol over den tilladte grænse.
Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og anholdt, så han kunne få taget en blodprøve.
Sådan hjælper du os med at forhindre spritkørsel
- Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
- Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Ung bilist påvirket af spiritus og kokain
En andet sted i Nordjylland ikke længe efter blev en anden bilist også standset af politiet. Denne gang kørte bilisten ad Østre Havnegade i Aalborg.
Igen virkede bilisten – en ung mand – også påvirket. Politiet testede ham for at have drukket alkohol, hvilket testen bekræftede. Derudover fortalte han selv, at han havde taget kokain samme aften.
Han blev sigtet for spiritus- og narkokørsel og derefter anholdt.
Indbrud hos maskinfabrik
På en maskinfabrik i Støvring fandt et indbrud sted natten til fredag.
Indbrudstyvene fjernede et vindue i garageporten i vareindleveringen. Gennem vinduet var det derefter muligt at komme ind på frabrikken.
Inden tyvene forlod stedet igen gennem en dør, stjal de mellem 5 og 15 messing gevind, der bruges til solcelleanlæg.
Politiet rykkede ud og ved ankomst lykkedes det både at sikre DNA og et fingeraftryk.
Sprit- og narkokørsel på jernbaneskinner
Vagtcentralen modtog lørdag morgen et opkald fra en borger, der havde set en ung mand ved jernbaneoverkørslen på Elkær i Sulsted. Den unge mand forsøge at starte en knallert, selvom virkede meget påvirket.
Tidligere havde hun set ham køre på knallerten, hvor han flere gange væltede.
En patrulje rykkede med det samme ud til stedet, hvor de mødte anmelderen. Anmelderen havde fundet den unge mands telefon og kunne pege patruljen i retningen af manden, der stod på jernbaneskinnerne med knallerten.
Idet patruljen tog kontakt til ham, var han aggressiv, talte usammenhængende og havde svært ved at holde balancen. Han blev anholdt og sigtet for at overtræde færdels- og jernbaneloven, hvorefter han blev visiteret.
På ham blev der fundet to klumper hash, to pakker piller og et knojern, hvorfor han også blev sigtet for at overtræde våbenloven og lov om euforiserende stoffer.
Efterfølgende viste det sig, at knallerten var stjålet, og den blev derfor leveret tilbage til rette ejer. Manden blev også sigtet for tyveriet af knallerten.
Patruljen tog manden med til Aalborg Politigård, hvor han blev indsat i detentionen og fik taget en blodprøve, der kunne dokumentere påvirkningen.
Tyv taget på fersk gerning
En ældre kvinde fik sig noget af en overraskelse lørdag ved middagstid, idet en anden formodet tyv pludselig befandt sig i den ældre kvindes stue.
Tyven bar blå gummihandsker og fortalte, at hun ledte efter en anden person. Derefter skyndte hun sig ud af huset.
Episoden fandt sted i Mølleparken i Ålbæk.
Designermøbler stjålet
Da en borger kom hjem søndag aften efter at have været væk weekenden over, mødte der hende et trist syn. Der havde nemlig været indbrud i huset på Løkkensvej i Hjørring.
Tyvene kom ind ved at brække et vindue op med et koben, hvorefter de gennemrodede hele stueetagen og kælderen.
De stjal en designerlampe, to designerstole, tallerkner og kontanter.
Har du set noget? Kontakt politiet på 114.
Tyve begår indbrud for at stjæle ting, de kan sælge videre. Når vi køber stjålne varer, kommer vi til at bestille indbrud uden at vide det.
Hvis du bruger disse to nemme handleregler, er du mere sikker på, at varen ikke er stjålet:
- Brug MobilePay, når du handler brugt
- Kig efter NemId hos sælger, når du handler brugt på nettet
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:
https://politi.dk/abonner