Støvring er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Støvring er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Klik her for at læse mere på coronasmitte.dk
Rigspolitiet – Her er de områder, du bør undgå
Politiet har udpeget en række områder, hvor der er særlig stor risiko for store forsamlinger – de såkaldte ”hotspots”. Det er områder, hvor borgerne almindeligvis søger hen for at nyde solen. Meldingen fra politiet er klar: Undgå at søge mod disse områder. Find alternative steder at nyde solen. Afstå generelt fra at tage ophold steder, hvor mange andre er forsamlet. Så medvirker du til at begrænse smittespredningen.
Klik her for at læse mere i Rigspolitiets nyhedsopslag fra den 24. april
Skagen – 73-årig udsat for IT-bedrageri
En 73-årig mand fra Skagen blev ringet op på sin telefon af en ukendt person – en IT-svindler, der oplyste, at nogen var i færd med at overføre 40.000 kroner til udlandet fra mandens konto. For at stoppe overførslen blev den 73-årige mand instrueret i at oplyse sit Nem-ID og dertilhørende koder. Mandens hustru kontaktede omgående mandens netbank og fik kontoen spærret. Ingen penge blev overført, og manden oplyste ikke sit Nem-ID til den ukendte svindler. Hændelsen fandt sted lørdag den 25. april om aftenen.
Bedrageri ved brug af falsk identitet
It-kriminalitet er ofte økonomisk motiveret og er kendetegnet ved at en person bliver snydt eller vildledt til at overføre penge til en gerningsmand.
Klik her for at læse mere på sikkerdigital.dk om, hvordan du undgår IT-kriminalitet
Hjørring – 27-årig narkobilist anholdt
Fredag den 24. april kl. 11:29 blev en personbil standset af politiet til rutinetjek i Hjørring. Føreren af bilen, en 27-årig mand, blev instrueret i at deltage i en narkometertest grundet mistanke til påvirket kørsel. Testen gav positivt udslag for, at manden havde indtaget narkotika, oxynorm og røget hash. Grundet mistanke til besiddelse af stoffer blev manden visiteret – hvor 4 stk. oxynorm piller, 0,06 gram heroin og 0,07 gram hash blev fundet. Manden blev derfor sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer og brud på lov om euforiserende stoffer.
Frederikshavn – 25-årig spiritusbilist anholdt
En 25-årig spiritusbilist blev sigtet og anholdt på en vej i Frederikshavn. Bilisten havde ført personbil, da han blev standset af politiet til et rutinetjek. En alkometertest viste, at manden var påvirket af spiritus i sådan en grad, at hans promille var over de tilladte 0,5. Anholdelsen fandt sted den 25. april kl. 23:20.
Hjælp os med at stoppe spritkørsel
- Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
- Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Læs mere på: https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/stop-spritkoersel
Hjørring – cannabispåvirket bilist anholdt
Politiet sigtede og anholdt en 20-årig mand for at føre personbil under påvirkning af euforiserende stoffer i Hjørring lørdag den 25. april kl. 00:10. Manden blev standset til et rutinetjek, hvor han blev narkometertestet positiv for cannabis.
Sindal – 34-årig narkobilist anholdt
I Sindal førte en 34-årig kvinde personbil ad Amagergade, da hun blev standset af politiet af rutinemæssige årsager. Grundet mistanke til påvirket kørsel blev hun instrueret i at deltage i en narkometertest. Testen gav positivt udslag for, at kvinden var påvirket af amfetamin, methamfetamin og cannabis. Derfor blev hun sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Anholdelsen fandt sted lørdag den 25. april tidligt om morgenen.
Frederikshavn – indbrud i forretning
En forretning i Frederikshavn blev udsat for indbrud mellem torsdag den 23. april kl. 20:38 og fredag den 24. april kl. 08:30. Indbrudstyven fik adgang til forretningen ved at afliste et vindue. Blandt de stjålne genstande var kontanter. Tyven forlod gerningsstedet gennem vinduet.
Har du set mistænkelig færden i Frederikshavn? Kontakt politiet på 114.
Sådan sikrer du glaslister med sikringsskruer
Glaslister er oftest blot sømmet fast. Tyven kan derfor let afmontere listerne og derefter trække glasset ud. Hele 16 procent af alle indbrud sker ved, at tyven piller de udvendige glaslister af og fjerner ruden.
Klik her for at se en kort video-guide fra Bo Trygt! (viderestiller til youtube)
Nørresundby – selvbygget PC stjålet ved indbrud
En selvbygget PC – dét blev stjålet ved indbrud i en privat lejlighed i Nørresundby. Indbruddet fandt sted fredag den 24. april kl. 11:00-14:40. Indbrudstyven fik adgang til lejligheden via en altan, hvor et glasparti blev brudt til siden.
Har du set mistænkelig færden i Nørresundby? Kontakt politiet på 114.
Hjørring – høj musik til fødselsdagsfest
Høj musik til gene for naboerne blev anmeldt meget tidligt om morgenen søndag den 26. april på en adresse i Hjørring. En patrulje blev sendt til adressen, hvor man fik kontakt til vedkommende, der lyttede til høj musik. Det viste sig, at der blev festet ifb. med en fødselsdag. Festens personer blev anmodet om at skrue ned, hvilket de gjorde. Der faldt derefter ro på i området.
Vær med til at forebygge kriminalitet og undgå ulykker
– Læs mere om diverse former for kriminalitetsforebyggelse, og hvordan du fx undgår trafikulykker.
Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
SikkerTrafik.dk – Rådet for Sikker Trafik
Rådet for Sikker Trafik forebygger trafikulykker ved at påvirke viden, holdning og adfærd ved hjælp af undervisning, rådgivning og kampagner.
Sikkerdigital.dk – Din guide til en sikker digital hverdag
På sikkerdigital.dk har Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen samlet vigtig viden om informationssikkerhed. Du finder råd og vejledning, hvad enten du er borger, virksomhed eller myndighed.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.