Nordjyllands Politi søger vidner til flere skyderier med softguns, der fandt sted i Støvring både onsdag og søndag aften. Politiet har modtaget flere anmeldelser om episoderne, hvor personer blev beskudt fra en forbikørende bil.
De beskudte har fortalt, at personerne i bilen rullede vinduet ned og skød efter dem. Det er endnu uvist, hvem der står bag skyderierne, men politiet er i gang med en efterforskning.
Vidner, der kan have set eller hørt noget i forbindelse med skyderierne, opfordres til at kontakte politiet med oplysninger på telefon 114.