Bliv matematik- og naturfagslærer på FGU Himmerland - inspirér unge til læring og udvikling

dato

FGU Himmerland søger en engageret matematik- og naturfagslærer til en spændende fast stilling.

Om dig

Vi søger en kollega, der:

  • Brænder for at støtte unge i deres personlige, sociale og uddannelsesmæssige udvikling

  • Kan skabe trygge relationer og møder unge med tålmodighed, empati, nysgerrighed og positive forventninger

  • Er læreruddannet med linjefag i matematik og gerne naturfag

  • Har stærke pædagogiske og didaktiske kompetencer og kan omsætte dem til motiverende og meningsfuld undervisning

  • Er fortrolig med IT og Office 365 og ser digitale værktøjer som en naturlig del af undervisningen

  • Arbejder anerkendende og helhedsorienteret

  • Kan planlægge og gennemføre differentieret og tværfaglig undervisning i tæt samarbejde med kolleger og værksteder

  • Trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor fleksibilitet og initiativ er en naturlig del af arbejdet

  • Brænder for dine fag og kan motivere elever til at få øje på mulighederne i matematik og naturfag

  • Har lyst til at bringe dine fag i spil i værkstedsundervisningen og bidrage til en endnu mere helhedsorienteret undervisning, hvor matematik er et centralt element

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Undervise i matematik og naturfag på alle vores tre spor

  • Være kontaktlærer for vores AGU-elever

Vi tilbyder

  • En grundig onboarding, så du bliver godt klædt på til arbejdet på FGU Himmerland

  • En arbejdsplads med uformel tone, nærværende ledelse og fokus på kerneopgaven

  • Et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af værksteder og fag

  • Engagerede kolleger, der vægter fællesskab, faglig sparring, humor og trivsel højt

  • Et arbejdsmiljø, hvor vi løfter i fællesskab, og hvor værdierne anerkendelse, fællesskab, professionalisme og troværdighed er bærende

Vil du høre mere?

Ønsker du at høre mere om stillingen og FGU Himmerland, er du velkommen til at sende en mail til uddannelseschef, Christina Møller på cmj@fguhimmerland.dk.

Vilkår og ansøgning

Arbejdstiden udgør gennemsnitligt 37 timer pr. uge og aflønnes i henhold til organisationsaftalen for lærere m.v. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU), der supplerer den gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC/CO10.

Kandidater der indkaldes til samtale, får besked onsdag d. 17. juni 2026.

Samtalerne finder sted tirsdag d. 22. juni eller onsdag d. 23. juni fra kl. 13.00 – evt. 2. samtale foregår fredag d. 26. juni fra kl. 9.00.

I FGU Himmerland tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Om FGU Himmerland:
Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse.

På FGU Himmerland søger vi at give vores elever en lang række muligheder for at blive klogere og dygtigere – personligt, fagligt og socialt – så de er rustet til at komme sikkert videre i uddannelse eller beskæftigelse.

Du kan læse alt om FGU Himmerland, vores afdelinger, værksteder og uddannelsesretninger via vores hjemmeside - www.fguhimmerland.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FGU Himmerland - Støvring, Møllegårdsvej, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f06d393b-fff8-42d1-8974-baf73a2dbcc3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet