Gamle håndværkstraditioner, specialløsninger og sans for de små detaljer fylder meget hos Havnens Snedkeri. Her løser de både klassiske tømrer- og snedkeropgaver, men har samtidig erfaringen, maskinerne og håndværket til de opgaver, der kræver noget ud over det sædvanlige.
Hos Havnens Snedkeri mærker de stor interesse for både tømrer- og snedkerarbejde. Særligt når opgaven kræver specialviden, kommer virksomhedens erfaring for alvor i spil.
Et godt eksempel er arbejdet med en større, totalfredet bygning, hvor Havnens Snedkeri gennem længere tid har været involveret i en omfattende renovering. Her har de blandt andet stået for renovering af vinduer og tag, hvor det har været afgørende at bevare bygningens oprindelige udtryk og særlige detaljer.
Slots- og Kulturstyrelsen har været involveret i projektet, hvor arbejdet udføres med traditionelle håndværksmetoder og materialer, som man også brugte omkring år 1900.
Når gammelt skal blive ved med at se gammelt ud
Her handler det ikke om at udskifte gammelt med nyt, men om at bevare så meget som muligt og føre bygningen tilbage med datidens håndværk for øje.
Havnens Snedkeri producerer blandt andet nye sprosser og udskifter rådne bundstykker, som fremstilles med profiler svarende til de oprindelige. Også materialevalget følger traditionerne, blandt andet arbejder de med linoliebaseret maling.
"Det spændende er at kunne give noget gammelt nyt liv, uden at det mister sit oprindelige udtryk. Vi har både maskinerne og erfaringen til at fremstille specialløsninger, så resultatet passer til bygningen," fortæller Havnens Snedkeri.
Samme knowhow har senest været i brug på en større herregård, hvor virksomheden har lagt 270 kvadratmeter kostbart massivt trægulv, som blev primet og fuldlimet.

Også når opgaven falder uden for normalen
Havnens Snedkeri kan derfor betegnes som lidt af en nichetømrer. Har kunden en idé, der kræver specialmål, særlige profiler eller en teknisk løsning, som ikke findes på hylden, hjælper de gerne med at finde den rette vej.
"Vi tager kunden i hånden hele vejen. Når vi har en aftale, så har vi en aftale, og vi går ikke fra en opgave, før den er gjort ordentligt færdig," lyder det fra virksomheden.
Den tilgang gælder, uanset om opgaven er stor eller lille. Målet er det samme hver gang: ordentligt håndværk, god rådgivning og den nødvendige omhu fra første idé til sidste detalje.
Mandag - Fredag: 07.00 - 16.00
Lørdag & Søndag: Lukket