Sagsbehandler til sygedagpenge i Rebild Kommune

dato

I Center Arbejdsmarked og Borgerservice er vi ca. 95 dygtige og dedikerede medarbejdere fordelt på Borgerservice, Ydelse og Jobcenter.

Vi er ambitiøse i forhold til centrets kerneopgaver og sætter en ære i at levere god service til kommunens borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere.

Vi arbejder med afsæt i Rebild Kommunes kerneopgave og bidrager til, at borgere mødes professionelt, værdigt og med fokus på at understøtte deres muligheder for selvforsørgelse.

Vi søger en sagsbehandler til Ydelse, der skal arbejde med udbetaling og administration af sygedagpenge.
Stillingen handler om korrekt og rettidig sagsbehandling efter sygedagpengeloven. Du bliver en del af et område, hvor der er fokus på kvalitet, lovmedholdelighed, dokumentation og god borgerkontakt.

Dine hovedopgaver bliver

  • Sagsbehandling og udbetaling af sygedagpenge
  • Sagsopfølgning og uarbejdsdygtighedsvurdering på kortere sygemeldinger
  • Vurdering af ret til sygedagpenge efter sygedagpengeloven
  • Behandling af sager i KSD og Fasit
  • Vejledning og rådgivning af borgere, arbejdsgivere og andre parter
  • Samarbejde med jobcenteret om sygedagpengesager
  • § 56 bevillinger
  • Regres
  • Partshøring, afgørelser og begrundelser
  • Afstemning
  • Bidrage til kvalitet, ensartet praksis og god forvaltningsskik
  • Deltage i tværgående opgaver i Center Arbejdsmarked og Borgerservice efter behov

Vi søger en kollega, der helst må
  • Have erfaring fra en lignende stilling
  • Have erfaring med sagsbehandling på sygedagpengeområdet
  • Være kontoruddannet med speciale i offentlig administration, administrationsbachelor, socialformidler, socialrådgiver eller lignende
  • Have kendskab til KSD, Fasit, A-sag/SBsys eller andre relevante fagsystemer
  • Kunne arbejde sikkert med lovgivning, dokumentation og afgørelser
  • Kunne vurdere oplysninger og træffe afgørelse på et korrekt grundlag
  • Kunne formulere dig klart og præcist både skriftligt og mundtligt
  • Kunne vejlede og rådgive borgere, arbejdsgivere, kolleger og samarbejdspartnere
  • Arbejde struktureret og systematisk med dine opgaver
  • Have blik for både detaljen og den samlede sag
  • Trives med ansvar, samarbejde og faglig sparring

Det er en fordel, hvis du har solidt kendskab til sygedagpengeloven og kan anvende juridisk metode til at sikre korrekte og velbegrundede afgørelser.
Vi lægger vægt på, at du kan se nuancerne i sagsbehandlingen og arbejde sikkert med konkrete individuelle vurderinger. Du skal have interesse for at fortolke lovgivning og anvende relevant praksis som en naturlig del af arbejdet.

Vi tilbyder
  • Gode ydelseskolleger med høj faglighed
  • En afdeling, hvor samarbejde, vidensdeling og plads til forskellighed er i højsæde
  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter resultater, ordentlighed og høj faglig kvalitet
  • Et tæt og godt samarbejde med jobcenteret
  • En hverdag med ansvar, faglig sparring og mulighed for at gøre en forskel i borgernes sager
  • Et åbent og uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel
  • Ledelse der vægter dialog, åbenhed, anerkendelse og tillid højt

Om arbejdspladsen
Ydelse er en del af Center Arbejdsmarked og Borgerservice i Rebild Kommune.
I sygedagpengeudbetalingen er det vigtigt, at borgerne får den ydelse, de har ret til, og at afgørelser træffes på et korrekt og oplyst grundlag. Derfor arbejder vi med faglig kvalitet, ordentlig dokumentation og tydelig kommunikation.
Du får en hverdag med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med kolleger. Vi bruger hinanden fagligt og hjælper hinanden med at finde gode løsninger, når sagerne kræver det.

Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Tiltrædelse er 1. oktober 2026
Stillingen er fast.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.
Arbejdsstedet er på Rådhuset i Støvring, Hobrovej 110, 9530 Støvring

Yderligere informationer
Vi står gerne til rådighed for uddybende informationer om stillingen eller vores arbejdsplads – kontakt funktionsleder for Borgerservice og Ydelse Lene Nørgaard på telefon 99 88 87 79 (uge 31-32-33) eller Faglig Koordinator Christian Thostrup på telefon 99 88 99 51 (uge 28-29-30).

Vigtige datoer
Ansøgningsfristen er 18. august kl. 8.00.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket 'Søg stillingen'
Samtaler forventes afholdt 25. august på Rådhuset i Støvring

Der vil blive indhentet referencer efter nærmere aftale.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rebild Kommune, Hobrovej, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/47ede9a8-d0c2-4e61-8958-e5146971b4a2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler