I danmark skifter ca. 800.000 danskere job hvert år, hvilket svarer til hver fjerde lønmodtager på det danske arbejdsmarked
Udvikling af nye maskiner, få mulighed for at få sin mening tilkendegivet og blive hørt samt føle at man har bidraget med en stor del til den virksomhed man arbejder ved. Det lyder umiddelbart lidt for godt til at være sandt, men ikke desto mindre er det tilfældet for Finn Frandsen. Han elsker at stå op hver morgen, og møde ind på hos virksomheden Hydrema som er hans arbejdsplads.
Den 1. juli 1971 er en dato der for Finn Frandsen står lysende klart. Her startede han nemlig i en alder af blot 15 år, som arbejdsdreng ved virksomheden Hydrema i Støvring. Arbejdet hos hydrema tiltalte ham heldigvis så meget, at han sidenhen valgte at gå i lære som maskinarbejder.
Og det er da ikke for ingenting at Finn Frandsen d. 1. juli 2021, altså hele 50 år efter den dag, med stor samvittighed kan fejre sit 50 års jubilæum.
Fra arbejdsdreng til firmaets mand
Selvom at Finn desværre inden for de sidste par år, har fået konstateret sygdommen Parkinson, forhindrer det ham ikke i at udføre sit arbejde. Parkinson som ellers er kendt for ukontrollerbare rystelser, forsvinder nemlig når han står ved sin maskine.
Desuden så kan Finn Frandsen i forbindelse med sit jubilæum, vælge at blive indstillet til Dronningens Fortjenstmedalje, da han efter 50 års tro tjeneste er kvalificeret til denne hæder.