BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rebild Kommune søger en arbejdsmiljøkonsulent/sikkerhedsleder
Brænder du for arbejdet med arbejdsmiljø, og har du lyst til at arbejde med centrale arbejdsmiljømæssige udfordringer på vores arbejdspladser i Rebild Kommune?
Rebild Kommunes HR-afdeling søger en arbejdsmiljøkonsulent/sikkerhedsleder til arbejdet med arbejdsmiljøet i hele kommunen. Rebild Kommune har ca. 70 arbejdsmiljøgrupper, og du skal kunne forholde dig til de enkelte institutioner, der spænder bredt fra fx en daginstitution til et ældrecenter og en driftsenhed. Som arbejdsmiljøkonsulent/sikkerhedsleder skal du kunne navigere mellem vejledning og sparring af ledelses- og arbejdsmiljørepræsentanter, hvor din fornemste opgave er at understøtte organisationen i arbejdet med at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk.
HR er en del af Fællescenter Sekretariat, der som tværgående stabsfunktion understøtter hele den øvrige organisation. HR består af 6 lønkonsulenter, to HR-konsulenter, en arbejdsmiljøkonsulent/sikkerhedsleder, en personalekonsulent, en elev og en funktionsleder. Du vil indgå i et tæt samarbejdet med de øvrige kolleger i HR og vil arbejde tæt sammen med hele ledelsen i kommunen.
Om jobbet
Du vil få stor indflydelse på arbejdet omkring udviklingen af arbejdsmiljøet i kommunen, hvor du skal være med til at understøtte organisationen strategisk og operationelt indenfor området. Du skal undervise i arbejdsmiljøtemaer og være med til at tilrettelægge arbejdsmiljørettede arrangementer. Derudover vil du komme til at undervise kommunens arbejdsmiljøledere og -repræsentanter i arbejdsmiljøuddannelsen, som vi i dag har internt i kommunen. Du vil også være tovholder på APV-arbejdet overordnet, samt bistå kommunens ledere ved konkrete arbejdsmiljøudfordringer. Konkrete opgaver kan være:
- Samarbejde med ledelses- og medarbejderrepræsentanter i samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen
- Oplæg om arbejdsmiljøindsatser
- Facilitering og organisering af APV-arbejdet
- Samarbejde med øvrig HR omkring aktuelle indsatser
Om dig
Du er omgængelig, tillidsvækkende og du formår at sikre fremdrift inden for området. Du har blik for udvikling inden for området, du formår at give viden videre, så organisationen kan klare de fleste udfordringer på egen hånd. Du arbejder systematisk og struktureret, er skarp til formidling og du kan reducere kompleksiteten i store informationsmængder.
Vi lægger vægt på, at du har følgende kompetencer
- Erfaring med arbejdsmiljøområdet.
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og/eller praktisk erfaring
- Har gode analytiske evner og erfaring med dataanalyse
- Er en dygtig formidler, der kan kommunikere komplekse problemstillinger på en letforståelig måde, herunder at formidle data med klare budskaber
- Har stærke samarbejdsevner og kan navigere i en kompleks organisation, hvor resultater skabes i samarbejde med andre
- Evner at arbejde selvstændigt, ansvarsbevidst og systematisk
- Er en stærk projektleder med god organisationsforståelse
- Evner at forstå medarbejderes forskellige dagligdag og virkelighed
- Det er en fordel, at du har kendskab til en politisk styret organisation og gerne fra en kommunal arbejdsplads.
- Det er yderligere en fordel, at du har et godt kendskab til MED-aftaler samt opbygning heraf.
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 24. oktober 2023 kl. 9.00.
Vi holder ansættelsessamtaler den 27. oktober 2023.
Stillingen er en fastansættelse og på 37 timer pr. uge.
Der er forventet opstart den 1. december 2023 eller efter aftale.
Aflønning vil ske efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål
til stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Clara Soelberg på telefon 99 88 75 15.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rebild Kommune, Hobrovej, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921811