Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og indtage en nøglerolle i ledelsen af et dynamisk ældrecenter? Har du lyst til at kombinere dine ledelsesmæssige kompetencer med et stærkt fokus på kvalitet, trivsel og faglig udvikling? Så er du måske vores nye assisterende leder på Ådalscenteret i Støvring
Om stillingen
Vi søger en jordnær og handlingsorienteret leder, der kan være med til at sikre en sikre den nødvendige udvikling og samtidig have styr på en effektiv drift og kultur, hvor beboere og medarbejdere trives. Du bliver en central del af et lederteam, bestående af en assisterende leder og ældrecenterleder, der brænder for at skabe de bedste rammer for ældreplejen indenfor demens- og specialområdet.
Ådalscenteret har 50 demens- og specialboliger og er beliggende i naturskønne omgivelser i Støvring Ådale. Huset er inddelt i 5 afdelinger med 10 beboere i hver afdeling. Vi har også et dagcenter på matriklen, som også visiteres til borgere med demens der kommer i ugens hverdage. Derudover samarbejder vi med frivillige og pårørende der bidrager med arrangementer og tiltag til vores beboere.
Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere
- Daglig ledelse og personaleansvar: Du vil have medansvar for den daglige drift, vagtplanlægning og personaleledelse, herunder rekruttering, udviklingssamtaler og fraværsopfølgning.
- Kvalitet og faglig udvikling: Du vil bidrage til at sikre høj faglig standard, implementere nye initiativer og understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling, samt understøttelse og ansvarlig vejledning af vores elever.
- Økonomistyring: Du vil assistere i budgetlægning og sikre en ansvarlig økonomisk drift i samarbejde med Ældrecenterlederen.
- Fremme af et godt arbejdsmiljø: Du vil arbejde aktivt for et sundt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor dialog og samarbejde er i højsædet samt sparring og supervision ved de komplekse borgerforløb.
- Fokusere på de gode relationer og samarbejde med pårørende, frivillige og andre samarbejdspartnere.
Vi ser gerne at du
- Er sundhedsfagligt uddannet med klinisk erfaring, gerne indenfor primærsektoren.
- Har eller er påbegyndt lederuddannelse samt ledelseserfaring fra social- eller sundhedssektoren.
- Besidder stærke kommunikative evner og kan motivere og engagere dine medarbejdere.
- Arbejder struktureret, er beslutningsdygtig og formår at bevare overblikket, selv i en travl hverdag.
- Er en holdspiller, der bidrager positivt til lederteamet og organisationen.
Vi kan tilbyde
- En arbejdsplads med fokus på kerneopgaven og hvor dialog og samarbejde er essentielt.
- Et bredt ansvarsområde med mulighed for udvikling, både personlig og kompetencemæssigt gennem relevant uddannelse.
- Du bliver en del af ledergruppen i CPO, hvor vi sammen sætter retningen for CPO og hvor der et godt samarbejde og uformelt miljø
Derfor skal du vælge os
På Ådalscenteret bliver du en del af en arbejdsplads, der prioriterer faglighed, fællesskab og trivsel. Vi tilbyder et meningsfuldt job med stor indflydelse, hvor du har rig mulighed for at udvikle dig professionelt og personligt. Du vil blive en del af et dedikeret lederteam og et ældrecenter med en stærk fællesskabsånd, der hver dag arbejder for at gøre en forskel.
Fakta om ansættelsen
Stillingen er på fuldtid og aflønning sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
20. oktober 2025 kl. 12.00
Samtalerne afholdes den 28. oktober 2025
Tiltrædelse
1. december 2025.
Har du spørgsmål
– er du velkommen til at kontakte Ældrecenterleder Mia Kristine Adamsen på telefon 99 88 86 93 eller e-mail imkad@rebild.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ådalscentret, Kronhjorten, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2c7e3a23-da67-412f-aab7-2bb3482a33a2