Bliv en del af et dynamisk team i Familiehuset Rebild og hjælp familier med psykosociale vanskeligheder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Rebild kommune er vi optaget af at få tilrettelagt vores indsatser, så de understøtter intentionerne i ”Barnets Lov” samt lever op til kravet om ”straks indsatser”. Familiehuset er beliggende i Skørping og er et tilbud til familier med børn i alderen 0-18 år med psykosociale vanskeligheder. Vi syntes det kunne være spændende at varetage flere af de komplekse familieindsatser selv og derfor søger vi 2 nye kollegaer til vores Familiehus med tiltrædelse den 1. november 2024.

Indsatserne i Familiehuset bliver løst både individuelt, i makkerskaber og i teams og består af både praktisk pædagogisk støtte, samværsopgaver, gruppeforløb og familiebehandling. Lige nu er der mange spændende PPS opgaver, vi skal varetage. Indsatserne er en vekselvirkning mellem samtaler og samvær/aktiviteter og foregår primært i familiens eget hjem og/eller i Familiehuset.

Den primære arbejdstid er hverdage i dagtimerne, men du skal forvente at arbejde 1-2 sene eftermiddage eller aftner om ugen samt i perioder opgaver 1-2 weekender om måneden.
Stillingerne er i udgangspunktet 37 timer pr. uge, men der er mulighed for reduceret tid ned til 32 timer/ugentligt.

Familiehuset er et tilbud under Center Familie og Handicap i afdelingen ”De socialfaglige tilbud”, der blandt andre også rummer vores kontaktpersoner til børn og unge.

Familiehuset er fagligt forankret i en systemisk – narrativ – anerkendende praksis – hvor værdierne er synlige i vores daglige arbejde. Du vil derfor indgå i et dynamisk, fagligt og uhøjtideligt arbejdsfællesskab.

I indsatser der bliver løst af flere kollegaer i teams, er vores faglige koordinator tovholder der giver sparring og retning ind i indsatsen. Indsatsen planlægges sammen med barnet, den unge og familien ud fra den enkelte families behov og i tæt samarbejde med familiens rådgiver og netværk. Vi arbejder hele tiden på at blive bedre til inddragelse af barnet/den unge både i opgaveløsningen samt i dokumentation.

Vi vægter desuden trivsel på vores arbejdsplads højt og forventer at alle vores kollegaer bidrager positivt til gode og nærende relationer på arbejdspladsen.

Vi søger en medarbejder der

  • har en faglig relevant grunduddannelse (pædagog, socialrådgiver etc.) gerne med en relevant efteruddannelse i forhold til at arbejde med relationer i familien
  • har gode samarbejdsevner og erfaring i at arbejde flerfagligt på tværs af organisationen
  • har erfaring med terapeutiske/behandlende samtaler
  • har erfaring i arbejdet med familier med børn der har fået en diagnose
  • gerne har erfaring med at faciliterer gruppeforløb for både børn og forældre
  • har redskaber der kan anvendes i familier hvor autisme diagnose er en udfordring for hele familien og kan yde psykoedukation ift. autisme og ADHD.
  • kan håndtere forandringer og uforudsigelighed
  • er god til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt
  • er villig til at sætte sig selv i spil i tæt teamwork med kollegaer
  • er tydelig, reflekterende og har gennemslagskraft
  • kan bringe lethed og humor ind i arbejdet
  • både kan arbejde selvstændigt og i makkerskaber og i teams
  • formår at skabe struktur og overblik i egen arbejdsgang

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor
  • der sikres oplæring i den faglige metode
  • der er medindflydelse både i den faglige praksis samt i hvordan vi organiserer os ift. Opgaven
  • der er nysgerrig på, hvilke faglige metoder, du kan berige os med
  • vi prioriterer at arbejde i makkerskaber
  • der lægges vægt på faglig og personlig udvikling
  • ekstern supervision indgår
  • der er en respektfuld tilgang i arbejdet med familierne
  • teori og praksis forenes i handling
  • humor er en del af hverdagen

Yderligere oplysninger
om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af ”De socialfaglige tilbud” Dorte Rømer Jensen, drje@rebild.dk eller telefon 99 88 84 00.

Hvis du ønsker at vide mere om Familiehuset og organisationen kan du gå ind på Rebild Kommunes hjemmeside – www.rebild.dk

Ansættelsesudvalget vil i udvælgelsen lægge vægt på ansøgers motivation for at søge netop denne stilling.

Frist
23. september 2024.
Ansættelsessamtaler afvikles den 26. og 27. september, så skriv endelig hvis du har en favoritdag.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rebild Kommune, Hobrovej, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6114165

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet