BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til vores vuggestue, som består af to aldersintegreret stuer og vores unikke overgangsstue Myretuen, hvor børnene bevæger sig fra vuggestue til børnehave.
Du vil primært være tilknyttet Myretuen, men stadig være sammen med resten af vuggestuebørnene og personalet om morgenen og eftermiddagen.
Dette er for at skabe den røde tråd gennem hele vuggestuen, så relationer og genkendelig er i højsædet. Din tætteste samarbejdspartner vil være den faste pædagog i Myretuen, hvor du vil få stor indflydelse på planlægningen og gennemførelsen af aktiviteter. Dette vil give dig mulighed for at bringe dine egne ideer og kreative input til hverdagen.
Myretuen er en mindre gruppe, hvor vi arbejder med at støtte børnenes udvikling både socialt, motorisk og sprogligt. Vi har fokus på nærvær, leg og læring, og vi vægter udelivet højt med ugentlige aktiviteter i naturen. I Myretuen skaber vi en tryg og udviklende ramme for børn i alderen 2-3 år, hvor legen er i fokus, og børnene gradvist forberedes til børnehavelivet.
Børnehuset Rådyret er en integreret institution fra 2019 beliggende i hjertet af Støvring. Vi er stolte af vores rummelige og moderne faciliteter, herunder en stor og indbydende legeplads, der danner rammen om børnenes daglige eventyr og leg.
Huset er normeret til 30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn, og stillingen er en fast stilling på 37 timer i vuggestuen. Hvis du ønsker et andet timetal, kan dette aftales.
Desuden skal det tilføjes, at vi på baggrund af den nye velfærdsaftale er blevet ”sat fri” til at arbejde mere innovativt og nytænkende, og ikke være begrænset af overordnede regler og rammer. Mindsettet er, at det er okay, at resultatet ikke blev som forventet, men ved at prøve nyt, skabes der mulighed for udvikling af vores pædagogiske praksis, hvilket danner grobund for, at vi i fællesskab får skabt et bedre dagtilbud.
Børnehuset Rådyret er en del af dagtilbudsområdet Nord i Rebild Kommune som består af: 6 større institutioner i Støvring, Øster Hornum og Suldrup, derudover er der ca. 23 dagplejere og Rebild Kommunes Gæstehus
Vi søger en pædagogmedhjælper der er
- initiativrig og kreativ i tilgangen til aktiviteter og leg
- deltagende aktivt i planlægning og gennemførelse af både strukturerede og spontane aktiviteter, inde såvel som ude
- stabil, fysisk og psykisk robust, som kan være en god rollemodel for vores målgruppe. Stabiliteten er vigtig
- anerkendende og ressourceorienteret i tilgangen til både børn, forældre og samarbejdspartnere
- i stand til at arbejde både selvstændigt og i team og som kan tage ansvar for det pædagogiske arbejde og de pædagogiske processer
- opsøgende og bevidst om vigtigheden af et godt forældresamarbejde
- har humor og kan bidrage til glad og positiv stemning
Vi kan tilbyde
- en faglig stærk organisation med fokus på primæropgaven
- engagerede, åbne og ærlige kollegaer
- en personalegruppe der tænker i muligheder, tænker i fællesskab og løfter i flok
- en aktiv og engageret forældregruppe
- ICDP-kursus
- deltagelse i et kommende udviklingsprojekt med UCN, hvor udgangspunktet er Kvalitet i dagtilbud (KVALID)
Ansættelse
- Tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest derefter
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse
- Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest
Ansøgningsfrist mm.
- Ansøgningsfrist: den 12. oktober.
- Ansættelsesudvalget består af medarbejderrepræsentant fra Børnehuset Rådyret, Tillidsrepræsentant, dagtilbudsleder i distriktet, bestyrelsesrepræsentant fra dagtilbudsområde Nord og pædagogisk leder i Børnehuset Rådyret.
Alternativt kan dagtilbudsleder Kenny Kjæhr træffes på telefon 22 60 72 80 eller mail: ikbkj@rebild.dk
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Rebild Kommune, Hobrovej, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123171