Vores skønne hus har vokseværk! Vi indskriver flere børn, men insisterer på en god normering og en høj andel af pædagoguddannet personale.
Så er du uddannet pædagog, vil du gerne arbejde 37 timer om ugen (eller bare lidt mindre) og leder du efter et arbejde, hvor pædagogfaglighed, udvikling og trivsel for både børn og voksne er i fokus? Så er det nu du skal skynde dig at sende os en ansøgning!
Stillingen er til besættelse fra 1. august 2026 eller snarest derefter.
Børnehuset Fuglsang har til huse i en lækker og nybygget institution og har en helt fantastisk ramme, sammen med Rebild Kommunes specialbørnehave Fuglereden. Selvom vi er opdelt i vuggestue og børnehave arbejder vi sammen om børnegruppen og ser os selv i et fællesskab om opgaven. Vi arbejder ud fra et anerkendende børnesyn og vil have nærværende voksne omkring børnene. Derfor tilbringer vi også mange timer på gulvet, i øjenhøjde, med fokus på den gode relation mellem barn og voksen. Vi følger barnets initiativ, men har også fokus på pædagogen som rollemodel og guide for det enkelte barn.
Husets volumen i kvadratmeter og et stort antal medarbejdere giver særligt gode muligheder på tværs af de faste stuer, man er tilknyttet som medarbejder. Der er plads og rig mulighed til at udfolde dine idéer og masser af glade børn, som gerne vil være med. Der er masser af muligheder i det store fællesskab, og det fællesskab er det vigtigt du er klar til at være en del af. Både børnehave og vuggestue er organiseret i aldersblandede grupper med et fast team af voksne omkring sig.
Men det er nye rammer, så vi skal også til at udvikle nye rutiner og nye måder at udvikle vores samarbejde på. Så hvis du synes, det er spændende at arbejde i processer omkring børnenes generelle udvikling, så er Børnehuset Fuglsang det helt rigtige sted for dig. Det gælder både for dig som er nyligt uddannet og brænder for at få indflydelse i dit første job, og dig som har flere års erfaring og idéer i rygsækken, men mangler rammerne til at folde det ud i dit nuværende job.
Huset og personalegruppen nyder stærk opbakning fra en engageret forældregruppe.
Børnehuset Fuglsang er en del af Dagtilbud Syd, og frisat med egen økonomi, med mulighed for at arbejde med og udvikle egen pædagogisk praksis, med udgangspunkt i Rebild Kommunes vision for børne- og ungeområdet, kommunens fælles børnesyn og Dagtilbud Syds rammer for et forpligtende fællesskab med forventninger til forældre, medarbejdere og ledere. Det betyder, at der er en åben og aktiv dialog om praksis, om kerneopgave og kvalitet i vores hus. Det giver mulighed for åbne processer, hvor du kan sætte din professionelle dømmekraft i spil.
I Rebild kommunes dagtilbud tror vi på, at alle børn på én og samme tid; som alle andre, som nogen andre og som ingen andre. I Dagtilbud Syd understøtter vi det princip, ved at understøtte inklusionen af flere børn i det almene fællesskab gennem et udviklende, trygt og tillidsfuldt miljø. Ved at medarbejdere og ledere tager ansvar og handler hurtigt, når børn har behov for en forebyggende og særlig indsats, og ved at løse problemstillinger gennem samarbejde i forpligtende netværk. Barnets forældre indgår i det forpligtende samarbejde, ved at støtte barnet til at indgå i fællesskabet gennem opdragelse, og ved at italesætte fællesskabets betydning.
Vi kan tilbyde dig ...
- en masser af skønne børn - og en hverdag, som med garanti kommer til at bringe dig både glæde og udfordringer.
- ansvar for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde omkring børnene sammen med dine nærmeste kolleger.
- et godt arbejdsfællesskab med erfarne, engagerede og imødekommende kolleger.
- muligheden for at være medskaber på kultur og pædagogisk praksis.
- et engageret Husråd med forældre og ledelse, der har fokus på kerneopgaven.
Andre siger om dig, at du ...
- er ansvarsbevidst og moden - og så er du både tydelig, positiv og anerkendende i din kommunikation.
- gerne arbejder selvstændigt og i gruppe, og du ønsker at tage ansvar for det pædagogiske arbejde og de pædagogiske processer.
- bidrager til trivsel og udvikling i en åben og nysgerrig tilgang og dialog.
- ser menneskers ressourcer og er anerkendende og positiv i din tilgang til både børn, forældre og samarbejdspartnere.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte daglig leder Anja Torp Sørensen på telefon 99 88 81 29 eller på mail iatso@rebild.dk.
Du kan læse mere om Børnehuset Fuglsang på Børnehuset Fuglsang | Dagtilbud Syd og du kan læse mere om vores arbejde med vision, børnesyn og forpligtende fællesskab på Forpligtende fællesskab | Dagtilbud Syd
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børneattest.
Ansøgningsfrist
Fredag den 19. juni 2026 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 25. juni fra kl. 15.00.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dagtilbud Støvring Syd - Børnehuset Fuglsang, Klepholmsvej, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/30743675-1706-4fd1-883c-67aaecb9c99b