Bliv pædagog i Specialbørnehaven Fuglereden og vær med til at forme fremtiden for børn med særlige behov

dato

Er du uddannet pædagog, brænder du for specialområdet, og har du ambitioner for børnene samt stræber du efter høj kvalitet i dit arbejde? Trives du i en opgave, hvor du skal være medskaber af en kultur med høj faglighed, hvor der er masser af visioner og drømme? Hvor der er gensidige forventninger til, at alle bidrager til at skabe kvalitet i hverdagen? Har du et ressourceorienteret og anerkendende fokus, når det kommer til barnets udvikling? Så er det dig vi mangler!

Vi har en fast stilling på fuld tid til en pædagog i Specialbørnehaven Fuglereden til besættelse fra 1. oktober 2025, eller snarest derefter.

Specialbørnehaven Fuglereden er en integreret institution i Støvring, for børn med specielle behov som bl.a. autismespektrumforstyrrelser, ADHD, tilknytningsforstyrrelser, syn/høre- og kommunikationsvanskeligheder og multiple funktionsnedsætteler. Pt. har vi 17 børn indskrevet. Vi er en personalegruppe med et godt arbejdsfællesskab, som brænder for at bruge vores pædagogfaglighed, og tager medansvar for udvikling af husets kultur og pædagogiske praksis. Vi flyttede ind i vores nybyggede institution i slutningen af juni måned i år, så du har her chancen for at være med fra starten og du kan være med til at sætte dit præg på hverdagen.

Det er vigtigt for os, at vores børn får mulighed for at udvikle mest muligt selvhjulpenhed og livsduelighed. De skal have så mange varme oplevelser og gode praktiske læringsfællesskaber med sig som muligt. Vi arbejder med en indstilling til, at vi gennem ligeværdighed, omsorg og nærvær skaber et trygt og tillidsfuldt fundament for udvikling. Vores menneskesyn er anerkendende. Medarbejderne er kendetegnet ved at være engagerede og de tør stå ved deres faglighed. Her er plads til både omsorg og humor i hverdagen. Vores institution deler hus med Børnehuset Fuglsang, hvilket vi ser som en stor fordel i forhold til at kunne lave spejling med almenområdet.

Specialbørnehaven Fuglereden er en del af Dagtilbud Syd, og er frisat med egen økonomi. Vi arbejder med udgangspunkt i Rebild Kommunes vision for børne- og ungeområdet, kommunens fælles børnesyn og Dagtilbud Syds rammer for et forpligtende fællesskab med forventninger til forældre, medarbejdere og ledere. Det betyder, at der er en åben og aktiv dialog om praksis, om kerneopgave og om kvalitet i vores hus. Det giver mulighed for åbne processer, hvor du kan sætte din professionelle dømmekraft i spil.

Vi kan tilbyde dig

  • Nogle skønne, skønne børn - og en hverdag, som med garanti kommer til at bringe dig både glæde og udfordringer.
  • ansvar for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde omkring børnene, sammen med dine nærmeste kolleger.
  • et godt arbejdsfællesskab med erfarne, engagerede og imødekommende kolleger, hvor vi alle tager ansvar og løfter i flok.
  • en hverdag, hvor humor en stor del af fælleskabsånden, som er med til at understøtte det gode arbejdsmiljø, selv på de hektiske dage.
  • muligheden for at være medskaber på en ny kultur og den pædagogiske praksis.
  • et hus med fokus på kerneopgaven.

Andre siger om dig, at du
  • er ansvarsbevidst og moden - og så er du tydelig og anerkendende i din kommunikation.
  • har en høj faglighed og et ressourceorienteret menneskesyn – Vi ønsker en person der står solidt på sin faglighed og med positiv energi tager medansvar ind i at løfte vores kerneopgave, nemlig at sikre børnenes udvikling, trivsel og læring.
  • gerne arbejder selvstændigt og i gruppe, og du ønsker at tage ansvar for det pædagogiske arbejde og de pædagogiske processer.
  • bidrager til trivsel og udvikling i en åben og nysgerrig tilgang og dialog.
  • ser bagom menneskers adfærd og er anerkendende og positiv i din tilgang til både børn, forældre og samarbejdspartnere.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte husets daglige leder Tina Dinnesen på tidi@rebild.dk eller på telefon 21 60 87 29.

Du kan læse mere om vores arbejde med vision, børnesyn og forpligtende fællesskab på Forpligtende fællesskab | Dagtilbud Syd

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børneattest.

Ansøgningsfrist
Sidste frist for ansøgning er den 18. august 2025 kl. 12:00.

Samtaler forventes afholdt den 21. august 2025 fra kl. 14.00.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Dagtilbud Støvring Syd - Børnehuset Fuglsang, Klepholmsvej, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e0dfca55-9cc6-436d-9bd9-2534229e8459

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet