Bavnebakkeskolen i Støvring søger ny SFO-leder pr. 1. august 2025
Vores nuværende SFO-leder går på pension – og nu leder vi efter dig, der vil være med til at forme en hverdag fyldt med leg, læring og fællesskab for vores børn i SFO Kernehuset og SFO2 Friluren.
Bavnebakkeskolen ligger centralt i Støvring – tæt på både togstation og motorvej – og er en skole i rivende udvikling med snart 900 dejlige elever. Omkring 400 af dem benytter vores SFO-tilbud.
Skole og SFO er samlet i lokalefællesskab, hvor vi tænker læring, pædagogik og trivsel sammen.
Fra 1. april får vi også en børnehavegruppe fra daginstitutionerne (kommende 0. årgang), som også bliver en del af dit ansvarsområde.
Skolen har et samlet fokus på professionalisering af teamsamarbejdet og herudover arbejdes der på at implementere et fælles kommunalt børnesyn samt vision.
Vi søger en leder, der
- har en pædagogisk uddannelse og meget gerne ledererfaring
- har lyst og evner til ledelse – både menneskeligt og fagligt
- har mod på forandring og brænder for udvikling
- kan balancere nærvær i hverdagen med strategisk overblik
- kan indgå i et tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam, særligt indskolingsleder
- kan lede både pædagogisk og administrativt
- er indforstået med, at der ligger børnetid i stillingen
Hvad kan du glæde dig til?
- En hverdag i en levende og dynamisk organisation
- Fantastiske børn og et dedikeret pædagogisk personale
- En skole med højt til loftet og plads til nytænkning
- Et stærkt forældresamarbejde og engagerede kolleger
- En arbejdsplads, hvor trivsel og samarbejde er i fokus
Vi tror på, at stærkt samarbejde skaber de bedste tilbud for børnene – og vi håber, du gør det samme. Hos os er der kort vej fra idé til handling, og vi sætter en ære i at være et sted, hvor både børn og voksne glæder sig til at komme hver dag.
Har du spørgsmål?
Ring gerne til indskolingsleder Rikke Tuxen på telefon 25 10 57 67 – vi viser dig gerne skolen og fortæller mere.
Frist
15. juni 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 25. Vi forbeholder os retten til at indkalde til en evt. 2. runde.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Bavnebakkeskolens SFO Kernehuset, Bavnebakken, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7ccee8e6-1e3d-49d8-a54d-d6585f3bb34f