Bliv social- og sundhedsassistent i hjemmepleje Vest's tværfaglige team

dato

Vil du være med i vores tværfaglige hjemmepleje og skabe fremtidens helhedspleje?

Vi i Hjemmepleje Vest søger dygtige og engagerede social- og sundhedsassistenter, der vil være med til at styrke fremtidens helhedspleje og skabe tryghed for vores borgere.
Vi arbejder i faste tværfaglige teams som en del af den nye ældrelov, og vi prioriterer derfor de borgernære indsatser højt.
Vi arbejder løbende med at skabe mere sammenhæng, højere kvalitet og stærkere faglighed i hverdagen – så borgerne oplever den tryghed og nærhed, de har brug for.

Vi prioriterer hver dag én SSA til akutte opgaver, for at skabe en øget trivsel, samt en hverdag, hvor det er muligt at være mere nærværende i sine opgaver. Funktionen vil gå på skift imellem vores social- og sundhedsassistenter. Det giver dig mulighed for at spille en vigtig rolle i både vores akutte indsatser, vores faglige udvikling og helhedsplejen.

Om os
Hos os i Hjemmeplejen Vest er vi i alt fire teams

  • Tre teams som kører i Støvring, Øster Hornum og omegn dag og aften.
  • Et team, der hjælper borgere i hele Rebild Kommune om natten

Vores arbejde bygger på tværfaglighed og stærke samarbejdsrelationer. Derfor består vores teams af SOSU’er, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og visitator – og vi kan kalde på andre fagligheder, når der er brug for det.

Som en del af implementeringen, af den nye ældrelov mødes vi ugentligt i tværfaglige møder, hvor alle faggrupper deltager. Her koordinerer vi, drøfter borgere og finder fælles løsninger.

Derudover tilbyder vi løbende faglig sparring. Det betyder, at du aldrig står alene med faglige overvejelser, og du har gode muligheder for at udvikle din praksis.

Vi har også en faglig teamkoordinator, som hjælper med sparring, kvalitet og udviklingsarbejde i hverdagen.

Vores kultur
Vi tror på at tæt samarbejde og vidensdeling skaber den bedste pleje for borgerne – og det bedste arbejdsmiljø for os som medarbejdere.

Derfor er vores teamvision
“Sammen er vi unikke”
Fordi vores styrke ligger i fællesskabet og den brede faglige palet.

Om stillingen
  • Blandede vagter, men primært dagvagter
  • Weekendvagt hver 3. weekend
  • Du bliver en del af et stærkt og fagligt dygtigt team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på trivsel.

Vi tilbyder
  • Et meningsfuldt arbejde med mulighed for stor selvstændighed og ansvar
  • Grundig introduktion og oplæring, tilpasset din erfaring og kompetencer
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring – både i teamet og med vores faglige koordinator
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger
  • Et team med humor og let til grin, hvor vi passer på hinanden
  • Et team med sammenhold, hvor vi har fokus på trivsel og arbejdsmiljø

Vi forventer, at du
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har lyst til at arbejde med borgere i eget hjem
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Har et positivt og professionelt mindset og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Er fortrolig med IT som dokumentationsredskab – kendskab til Nexus er en fordel, men ikke en forudsætning

Hvis du har lyst til at være en del af en hjemmepleje i udvikling – hvor faglighed, samarbejde og borgernes behov er i centrum – så glæder vi os til at høre fra dig.

Praktisk info
  • Ansøgningsfrist: Fredag d. 22. maj 2026 kl. 12.00
  • Tiltrædelse: 1. juli eller efter aftale
  • Arbejdssted: Hjemmepleje Vest, Støvring, Rebild Kommune
  • Samtaler afholdes: Tirsdag d. 26. maj 2026

Vil du vide mere om jobbet?
Kontakt leder af Hjemmeplejen Vest Maria Pinstrup Nonboe på telefon 99 88 85 91 eller mail impno@rebild.dk.

Aflønning sker efter aftale om NY LØN og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rebild Kommune, Hobrovej, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/43a059a2-3ac6-4013-9faf-0cf6113de9c3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet