Bliv social- og sundhedsassistentelev i Rebild Kommune og få en meningsfuld uddannelse med løn

dato

Ønsker du at gøre en forskel i hverdagen for borgere i Rebild Kommune? At være en del af et fag i rivende udvikling hvor du arbejder tæt på mennesker- og hvor faglighed, patientsikkerhed, livskvalitet og velfærdsteknologi går hånd i hånd?

Vi søger engagerede social- og sundhedsassistentelever med ansættelse i et sammenhængende forløb med opstart den 12. august 2026.

Ansættelse i et sammenhængende forløb indeholder

  • Grundforløb 2 på 20 uger på SOSU Nord.
  • Hovedforløb til Social- og sundhedsassistent med varighed på 2 år og 9 måneder. Hovedforløbet veksler mellem skoleophold på SOSU nord og oplæring på et ældrecenter, hjemmeplejen, psykiatrien og en sygehusoplæring. Hovedforløbet starter umiddelbart efter endt grundforløb.

Om uddannelsen
Som social- og sundhedsassistent er du med til at sikre, at borgere og patienter får et godt forløb i mødet med sundhedsvæsenet.
I din uddannelse til social- og sundhedsassistent kommer du til at møde forskellige mennesker – unge, ældre, syge, handicappede m.fl. – der alle i varierende grad har brug for pleje, hjælp og vejledning. Derfor er det vigtigt, at du som person har forståelse, nysgerrighed, empati og interesse for andre mennesker.
Du lærer at arbejde professionelt, planlægge og koordinere helhedsorienterende sygepleje og rehabilitering, så borgeren oplever høj kvalitet i kontakten med dig som Social- og sundhedsassistent og sundhedsvæsenet.
Du vil i din uddannelse lære forskellige kommunikationsformer, da du møder mange forskellige borgere/patienter og samarbejdspartnere og det stiller krav til både din skriftlige og mundtlige kommunikationsevne.

At blive social og sundhedsassistent er en karrierevej, som kan være et springbræt til videreuddannelse. Det kan give jobmuligheder inden for forskellige områder f.eks. ældreplejen, sygehus og psykiatri.

Vi tilbyder dig
  • En spændende, varieret og meningsfuld uddannelse.
  • Løn under hele uddannelsen
  • Støtte og vejledning under hele din uddannelse og mulighed for at reflektere over det daglige arbejde.
  • 6 timers studietid om ugen.
  • Deltagelse i velfærdsteknologi projekt og et tværprofessionelt forløb.
  • Undervisningstilbud med både faglige og sociale temaer.

Dine kompetencer
  • At du er interesseret i at lære og udvikle dig under uddannelse.
  • At du er nærværende, omsorgsfuld og har empati i mødet med borgerne.
  • At du er mødestabil og kan møde kl. 7.00 om morgenen på oplæringsstederne.
  • At du har gyldig opholds- arbejdstilladelse.

Hvad skal sendes med i din ansøgning?
  • Motiveret ansøgning samt CV
  • Er du 25 år eller derover skal du i ansøgningen medsende en Realkompetencevurdering, som udarbejdes af SOSU Nord.
  • Kopi af opholds- og arbejdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger.
  • Gerne en udtalelse/ anbefaling fra nuværende/tidligere arbejdsgiver.
  • Hvis du er godkendt som voksenlærling bedes du vedhæfte forhåndsgodkendelsen.

Optagelseskrav
For at kunne blive ansat i sammenhængende forløb skal du også søge og være godkendt til optagelse på grundforløb 2. Du kan søge via, www.optagelse.dk.
Som ansøger til et sammenhængende forløb som social- og sundhedsassistentelev skal du opfylde de formelle adgangskrav, som du kan læse mere om på www.sosunord.dk.

Læs mere om uddannelsen her

Ansøgningsfrist
25. maj 2026.

For yderligere oplysninger
Kontakt Uddannelsesteamet på telefon 99 88 91 15 eller mail uddannelsesteam@rebild.dk.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rebild Kommune, Hobrovej, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2114e21b-465d-49c3-add5-b65a1ed2e7dd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet