Støvring Multihus er Støvrings svømmehal. Vi har et 25 meter bassin og et varmtvandsbassin med tilhørende babybassin. Derudover huser vi også et stort motionscenter, som drives af foreningen Støvring Multimotion, yderligere en sal til timebaseret udlejning samt 4 lokaler til fast udlejning.
Støvring Multihus søger en engageret og ansvarsbevidst teknisk servicemedarbejder, til daglig styring, drift og vedligeholdelse af vores bassiner og øvrige arealer i huset.
Som vores nye tekniske servicemedarbejder vil du få det tekniske ansvar for at svømmehallens bassiner og anlæg kører optimalt, og du vil være medansvarlig i forhold til vedligehold i resten af huset både indendørs og på vores udearealer. Derudover er det muligt at supplere med timer i svømmehallen som livredder.
Du kan forvente fortrinsvist dagsarbejde, men aften- og weekendarbejde kan forekomme.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Drift og vedligehold af svømmehallens tekniske anlæg (vandbehandling, ventilation, varme m.m.)
Overvågning og justering af vandkvalitet, klor- og pH-værdier
Forebyggende vedligeholdelse og fejlfinding
Mindre reparationer og serviceopgaver på bygning og udstyr
Samarbejde med eksterne håndværkere og leverandører
Livredderfunktion
Vi forventer, at du:
Har flair og interesse for teknik og er lidt af en ”handyman”
Har en vis erfaring med teknisk drift og vedligehold (gerne fra svømmehal, idrætsanlæg eller lignende, eller anden erfaring fra anden branche)
Er ansvarsbevidst, mødestabil og selvstændig
Er serviceminded, positiv og god til at omgås mennesker
Er villig til at tage bassinlivredderprøven
Vi tilbyder:
Et alsidigt job med både tekniske og praktiske opgaver
Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger – vi er et lille team som støtter og supplerer hinanden, og vi har en hyggelig og uformel tone sammen
Der er mulighed for at tage kurser målrettet vandbehandlingsanlæg og teknik i svømmehaller
Løn og ansættelsesvilkår efter aftale
Vil du vide mere?
Kontakt halinspektør Tinne J. Granat på post@stovringsvommehal.dk eller 51915631for yderligere oplysninger.
Sådan søger du
Send din ansøgning og relevante bilag til post@stovringsvommehal.dk senest d. 24/11-25 kl. 12.
Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.
Der indkaldes til samtaler snarest efter ansøgningsfristen. Hvis ikke du har hørt noget seneste d. 5/12-25, så er du ikke kommet i betragtning og du vil ikke høre yderligere fra os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Støvring Multihus S/I, Kr. Østergårdsvej, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1a91c399-c758-4b33-b3da-49f88183535a