Vil du være med til at forme fremtidens trafik i Rebild Kommune?
Kunne du tænke dig at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab i Rebild Kommunes vejteam, hvor vi arbejder med både strategisk planlægning og konkrete anlægsprojekter inden for vej- og trafikområdet?
Rebild Kommune er en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune i fortsat udvikling. Væksten betyder, at vi i de kommende år står over for en række spændende og komplekse opgaver inden for vej- og trafikplanlægning.
Blandt de større udviklingsprojekter er planlægningen af et nyt byområde i den sydlige del af Støvring, som bl.a. omfatter etablering af en ny omfartsvej (Højdalspassagen), en ny skole (GRO) samt sikre skoleveje. Derudover arbejder kommunen med lokale udviklingsplaner i flere byer, hvor trafikafvikling og trafiksikkerhed er centrale elementer.
Vi søger derfor en trafikplanlægger eller vejingeniør, som har lyst til at være med til at forme og realisere kommunens fremtidige trafikale løsninger.
Stillingen
Stillingen er forankret i vejteamet i Center Plan, Byg og Vej, som arbejder med planlægning, anlæg, drift og myndighedsopgaver inden for vejområdet. Du vil få mulighed for at følge projekter hele vejen – fra idé og planlægning til udførelse.
Vi søger en kollega, der ønsker at arbejde både strategisk og operationelt og bidrage aktivt til kommunens udvikling på vej- og trafikområdet.
Arbejdsopgaver
Dine opgaver vil primært ligge inden for vej- og trafikplanlægning samt projektledelse af anlægsprojekter. Opgaverne tilpasses dine kompetencer og interesser og kan bl.a. omfatte:
- Overordnet vej- og trafikplanlægning, herunder kommune- og lokalplanlægning
- Projektledelse af anlægsprojekter, f.eks. nye veje og trafiksikkerhedsprojekter
- Styring af projektøkonomi og tidsplaner
- Borger- og interessentinddragelse med fokus på klar og rettidig kommunikation
- Arbejde med trafiksikkerhed.
Hvem er du?
Du er løsningsorienteret, struktureret og har blik for både helheden og detaljen. Du trives i samarbejde med mange forskellige aktører og motiveres af at skabe udvikling.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring med vej- og trafikplanlægning og gerne kendskab til vejmodeller
- Kan håndtere større planlægnings- og anlægsprojekter som projektleder
- Er fleksibel og kan bevare overblikket i en varieret hverdag
- Bidrager positivt til samarbejde og arbejdsmiljø.
Du har erfaring fra enten rådgiverbranchen eller en kommune og er uddannet trafikplanlægger, vejingeniør eller har en anden relevant uddannelse.
Om os
Center Plan, Byg og Vej består af ca. 125 medarbejdere fordelt på seks teams samt Ejendomme og Udearealer. Vi arbejder selvstændigt i teams, men med stor vægt på tværgående samarbejde og sammenhængende processer.
Du bliver en del af vejteamet med syv medarbejdere, hvor vi kombinerer specialiserede opgaver med fælles løsninger og videndeling. I det daglige anvender vi bl.a. Microsoft Office, MapInfo, Kortinfo, SBSYS, OPUS og Vejman.
Centret er placeret i administrationsbygningen, Jernbanegade 9 i Nørager, ca. 30 minutters kørsel fra Aalborg, Viborg og Randers.
Praktiske oplysninger
- Fast stilling på 37 timer ugentligt
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
- Ansøgningsfrist: fredag den 30. januar 2026 kl. 12.00
- Forventet tiltrædelse: 1. april 2026
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løndannelse
- forventer at holde ansættelsessamtaler i løbet af uge 7 og 8, 2026.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rebild Kommune, Hobrovej, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7974d4ca-3551-4d00-b57f-293a8e1f3dc3