Før i tiden blev det mest opfattet som noget bedsteforældre havde, men sidenhen er det begyndt at brede sig mere og mere. Nogle vil ligefrem mene det med tiden, er blevet en trend, indenfor det materialistiske og stilrene design.
Hos Anette Riis bedre kendt som Madam Riis, en blomsterbutik beliggende i Støvring by, har de gjort tørrede blomster til lidt mere end hvad navnet antyder. Tørrede blomster er nemlig ikke blot tørret blomster, men derimod blomster som også er præpareret på en bestemt måde. Dette gør blandt andet at de ikke kun holder længere, men også bevarer deres flotte nuancer.
Som årene er gået, har de ansatte i Madam Riis, da også bundet buketter til diverse anledninger såsom bryllupper, forskellige former for vægdekorationer, kirkepynt samt buketter til vaser.
Genbrug hitter
Foruden at de tørrede blomster har gjort sit indtog hos diverse skønhedsklinikker, er mange kunder også gået i gemmerne derhjemme efter gamle vaser. Nu kan de så vælge at komme ned i butikken med vasen, hvor Anette og hendes kolleger, har mulighed for at sammensætte lige præcis en buket som passer til vasens form og farve.
Ønsker kunderne derimod at skifte ud i buketten undervejs i forbindelse med årstidens skiften, er dette også en mulighed. De tørrede blomster eller evigheds buketter som de også går under, viser sig dog som regel at ligge i den lidt dyre ende. Til gengæld er buketterne oftest større end buketter lavet med friske blomster, da stængerne er tyndere.