Nu er der ikke mange dage tilbage før lokalerne står klar, og dørene til en ny hyggelig café i Støvring kan åbne. Skal man tro de hårdtarbejdende håndværkere der lige nu, er godt i gang med renoveringen, er det da også planen, at ‘Café KeldH’ åbner i begyndelse af november 2021.
Caféen vil komme til, at ligge overfor Støvring Bibliotek og Stubhuset, hvor der også vil komme til, at være forskellige arrangementer.
Som ejer af ‘Café KeldH’ står Anne-Maren Schildt, og spørger man hende er placeringen af hendes nye café da heller ikke helt tilfældig. Anne-Maren vil nemlig gerne være en aktiv del af de forskellige arrangementer samt andre aktiviteter der vil blive afholdt i byen.
Retro stil og terrasse
Caféen vil både indeholde det mere klassiske café miljø med borde og stole til, men også forskellige sofagrupper som et mere afslappet miljø. Fælles for begge områder af caféen, vil være de mange genbrugsting som skal være med til, at skabe den her mere gennemgående men klassiske retro stil.
Udenfor vil der med tiden også komme en stor terrasse, således at de mange kommende gæster også vil kunne nyde deres mad og drikke udenfor i det gode vejr. Mens håndværker arbejder på fuld tryk med, at få det sidste gjort færdig, er Anne-Maren dog fortsat på jagt efter en en kok, til hendes lille café.