Daglig leder af Hjemmeplejedistrikt Vest

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være leder i en mindre kommune, hvor der er plads til alle, både som medarbejdere og borgere, og hvor der ikke er langt fra ord til handling? Så har du nu mulighed for at blive en del af ledelsesteamet i hjemmeplejen i Rebild Kommune.

Som daglig leder i Hjemmeplejedistrikt Vest bliver du en del af et ledelsesteam, der består af tre daglige ledere i henholdsvis Vest, Syd og Øst. De daglige ledere referer til den samlede leder af hjemmeplejen. Sammen udgør I ledelsesteamet, der leverer pleje og praktisk hjælp til ca. 900 borgere, herunder ca. 230 borgere i Vest.

Hjemmeplejedistrikt Vest dækker områderne Støvring og Øster Hornum. Som leder af Hjemmeplejedistrikt Vest bliver du leder for nattevagterne, som dækker hele Rebild Kommune.

Vi er en hjemmeplejen i en spændende udvikling. Vi sætter en ære i at levere pleje og praktisk hjælp af høj kvalitet til vores borgere. For at det kan lykkes, har vi fokus på kerneopgaven og en god trivsel hos vores medarbejdere. Vi arbejder kontinuerligt med at skabe gode rammer for udførelsen af kerneopgaven og medarbejdernes trivsel.

Vi søger en daglig leder, der kan gå foran og skabe et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel er i højsæde og hvor medarbejderne får deres kompetencer i spil mod kerneopgaven. Og samtidig kan du opretholde en god styring af den daglige drift.

Til at hjælpe dig med at lykkedes og få succes i jobbet, får du hjælp fra to dygtige planlæggere, en fælles kvalitets- og uddannelseskonsulent i hjemmeplejen og ikke mindst 45 dygtige medarbejdere – ligesom dine ledelseskolleger står klar til at understøtte dig. I Rebild Kommune har vi også en dygtig fælles stab med brede kompetencer, der understøtter alle i hverdagen.

Kommunes størrelse gør, at du er tæt på medarbejdere, borgere, politikere og samarbejdspartnere. Du bliver en del af et stærkt lokalmiljø, og du bliver en del af en engageret ledergruppe i Center Pleje og Omsorg. Du bliver også en del af et ældreområde, som har stor, politisk bevågenhed.

Som daglig leder får du ansvaret for:
* Daglig personaleledelse i Hjemmeplejedistrikt Vest
* Faglig og økonomiske styring
* Sikre en ensartet kvalitet i kerneopgaven jf. gældende kvalitetsstandarder
* Den faglige udvikling og kompetenceudvikling af medarbejdergruppen
* Ansvar for den bedst mulige udførelse af den daglige drift, herunder optimal anvendelse af medarbejderressourcerne
* Sikre en effektiv drift og styring af økonomien
* Rekruttering og fastholdelse

Måske kommer du fra det offentlige med en faglig baggrund som fx social- og sundhedsassistent, sygeplejerske eller tilsvarende sundhedsfaglig uddannelse.
Du har erfaring som leder og måske har du allerede en lederuddannelse ellers kan du regne med, at vi hele tiden har fokus på din kompetenceudvikling – også på det område.

Du ser muligheder frem for begrænsninger og leder med en naturlig autoritet.
Du vægter dialogen og samarbejde højt, men har også gennemslagskraft, når situationen kræver det. Det er vigtigt, at din arbejdsmetode er struktureret, og at du bevarer det kølige overblik, når hverdagen er travl.

Du går foran og har dine medarbejderes ryg.
Sidst men ikke mindst drives du af glæde og et godt humør, og har hjertet på rette sted og er respektfuld overfor dine medmennesker.

Løn efter gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation, Der er mulighed for individuel forhandling.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte leder af den samlede hjemmepleje, Vivi Krogsgaard Gaardsted, hvis du har spørgsmål til stillingen på telefon 99 88 86 37 eller mail ivkga@rebild.dk

Du kan læse mere om hjemmeplejen i Rebild Kommune på Job i hjemmeplejen? | Rebild kommune
Du kan læse mere om Rebild Kommunes ledelsesgrundlag på Ledelse - sådan! | Rebild kommune

Ansøgning og det praktiske
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 19. oktober.

Første samtalerunde forventes afholdt den 23. oktober og anden samtalerunde forventes afholdt den 26. oktober.
Hvis du indkaldes til anden samtalerunde, vil du blive bedt om at udfylde en Garuda kompetenceprofil, og der vil være en mindre opgave i forbindelse med anden samtale.
Tiltrædelse d. 1. december 2023.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rebild Kommune, Hobrovej, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921025

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet