BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dagtilbudsdistrikt Støvring Nord, Rebild Kommune, søger en daglig pædagogisk leder til vores Børnehave Bavnebakken pr. 1. august 2023 eller snarest derefter.
Børnehaven Bavnebakken er en velfungerende børnehave normeret til 65 børnehavebørn. Børnehaven hører under dagtilbudsområde Støvring Nord, sammen med 3 andre større institutioner, samt dagplejerne tilhørende distriktet.
Børnehaven Bavnebakken er kendetegnet ved, en personalegruppe i rivende udvikling og ved et godt fagligt fundament.
I Bavnebakken arbejdes der med læringsmiljøer inspireret af ECERS og sprogklar og vi har fokus på det æstetiske børnemiljø og hvordan børnene påvirkes af de rum og rammer som omgiver dem.
Vi uddanner løbende personale i neuropædagogik og neuropsykologi og denne viden, implementeres løbende i praksis.
Vi har fokus på det enkelte barns udvikling – både som individ og i gruppen.
Vi er en institution, med flere forskellige etniciteter.
I distriktet er alle husene tilknyttet et udviklingsprojekt med UCN frem til juni 2024, hvor fokus er på den professionelle identitet, samarbejdskulturer og kvalitet.
Alle faste personaler tilbydes ICDP1
Som leder i Bavnebakken indgår du i et ledelsesteam med 3 andre institutionsledere, dagplejepædagogen og dagtilbudsleder for området, hvor der er fokus på sammenhængskraften og styrken i at være en del af et større fællesskab og hvor det forventes, at du vil være med til at præge udviklingen af hele dagtilbudsområde Støvring Nord.
Rebild er én ud af to kommuner i landet, som er udvalgt af regeringen til at være sat fri på dagtilbudsområdet. Velfærdsaftalen trådte i kraft i Rebild Kommune den 1. juni 2021 og er gældende til juni 2024.
Velfærdsaftalen betyder, at dagtilbuddene frem til juni 2024 vil være fritaget for en omfattende række nationale og kommunale regler og retningslinjer. I stedet bliver det i højere grad op til de enkelte tilbud - sammen med forældre og børn - at udvikle kvaliteten i dagtilbuddet, så man får netop det dagtilbud, som man sammen drømmer om lokalt.
Processerne foregår både i eget hus og samlet for hele distriktet. Derfor skal du som daglig leder være nysgerrig på børne-, medarbejder- og forældreperspektivet i dit eget hus, men også i det bredere perspektiv på distriktsniveau. Du skal understøtte vores kultur, hvor både udvikling og fejl er med til at skabe kvalitet.
Vi kan tilbyde dig
- mentor ordning og kontinuerlig sparring med nærmeste leder
- et tæt og udviklingsorienteret samarbejde i ledelsesteamet i dagtilbudsområde Støvring Nord, samt muligheden for at sparre og udvikle på tværs af alle dagtilbud i Rebild Kommune
- mulighed for at sætte dit eget præg på en udviklingsparat institution
- en arbejdsplads og et distrikt, der værdsætter et fagligt og uformelt arbejdsklima
- vi tilbyder efter- og videreuddannelse i det omfang du har brug for og ønsker
Vi søger en leder, der
- ser værdien i ledelse tæt på, der sætter retning, motiverer og skaber tydelighed. Du ser løsninger, tager ansvar og tør prøve nye ting af
- er lyttende, nysgerrig, respektfuld og engageret i mødet med børn, forældre og medarbejdere, og som evner at samle og inddrage
- er kommunikativ stærk, både verbalt og skriftligt
- er nærværende og handlekraftig, og som sætter klare mål for det pædagogiske arbejde
Vi forventer at du
- har en pædagogisk uddannelse, er fagligt velfunderet og har erfaring indenfor målgruppen.
- har erfaring med eller lyst til ledelse af børnehave med en sammensætning af forskellige etniciteter og sprog.
- kan arbejde med og formidle en stærk reflektions- og evalueringskultur
Ansættelse
- Tiltrædelse 01. august 2023 eller snarest derefter
- Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse
- Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest
Ansøgningsfrist mm.
- Ansøgningsfrist: den 18. juni 2023
- Samtaler foregår i uge 25 og 26
- Ansættelsesudvalget består af personalerepræsentanter, 2 medlemmer af forældrebestyrelsen, de daglige ledere og dagtilbudsleder.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rebild Kommune, Bavnebakken 99, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1541&ERId=81998
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841936