Dagtilbud

Profilbillede
dato

Er du også lige flyttet til Støvring men har endnu ikke kunne overskue at begive dig ud i søgningen om institutionsplads til de små, så bare rolig.

Vi vil her give dig fire muligheder, hvad angår vuggestuer og børnehaver, beliggende i og omkring Støvring. 

Skovhuset

Børnehaven ‘Skovhuset’ er beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af Støvring Nord, og er derfor også i lokalbefolkningen kendt som naturbørnehaven. I børnehaven kan der være omkring 90 børn i alderen 3-6 år. I skovhuset i Støvring får børnene rig mulighed for at udfolde sig, hvad end det er på legepladsen, hvor der både er cykel-/mooncarbane, på junglestien, motorikbanen, i sandkasserne eller bare at tage en svingom i gyngerne. 

Rådyret

‘Rådyret’ er en forholdsvis ny aldersintegreret institution opført i 2019, og som varetager børn i aldersgrupperne 0-6 år fordelt på 30 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Her bliver hvert barn set som et enkeltstående individ hvor fokuset ligger på at de hver især derfor også skal føle at de bliver set og hørt i mødet med de voksne. 

Bavnebakken 

Hos ‘Bavnebakken’ møder de voksne, børnene med en positiv indstilling. Her er børnene aldersopdelt, da det er måde hvorpå der bedst skabes tryghed og overskuelighed i børnenes hverdag. 

Kronhjorten

Hos børnehuset ‘Kronhjorten’ varetager de børn i alderen 0-6 år. I vuggestuen kan der være 20 børn hvorimod der kan være helt op til 70 børn i børnehaven. Her arbejdes der udfra en relations-og ressourceorienteret pædagogik, hvor der er lagt ekstra fokus på sprogarbejdet fra de starter til de slutter.

Kilde: Redaktionen