BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du skipper med solide maritime kompetencer, er du klar til at flytte til Livø i Skipperhuset med udsigt over fjorden og havnen og blive en del af et lille øsamfund? Naturstyrelsen Himmerland søger ny skipper til Livø. Stillingen er en fultidsstilling, der ønskes besat 1. september 2023.
Om os
Livø er en naturperle i Limfjorden, og er ejet af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen står for drift af naturarealerne på Livø og har på Livø et naturnært økologisk landbrug. Derudover er det et feriecenter, der drives af en forpagter.
Dine opgaver
Hovedopgaven vil være at sikre sejlads mellem Livø og Rønbjerg i perioden medio oktober til medio april med Naturstyrelsens skib Livø II, samt drift og vedligehold af øens forsyning af el og vand. I sommerhalvåret varetages overfarten af Fjordtours. Der er hele året løbende behov for sejlads i forbindelse med driften af landbrug, el- og varmeværket på øen. Du indgår i et lille team, som bor og arbejder på Livø. Der er derfor en række forskellige opgaver, som I vil være sammen om at løse. I weekenden er opgaverne at sikre at el, vand og varme fungerer. Du skal også føre tilsyn med kvæget på øen, og i de perioder køerne er på stald, skal der strøs og fodres. Du skal derfor have mod på og lyst til følgende opgaver:
- Sejlads og løbende vedligeholdelse og renholdelse af Livø II
- Drift af øens elværk og vandværk
- Havnevedligehold
- Sikring af bøjer omkring reservater i området omkring Livø
- Vagt hver 3. weekend
- Tilsyn med landbrugets kvæg i weekendvagten
- Vedligehold af arealer på øen
Det er en forudsætning for ansættelse, at du som minimum har følgende formelle kvalifikationer, og at disse kan opretholdes gennem hele din ansættelse:
- Duelighedsbevis i sejlads gældende for handelsskibe
- Kvalifikationsbevis: Duelighedsbevis i motorpasning for erhverv
- Gyldigt certifikat som radiooperatør
- Bevis som sygdomsbehandler - skibsmedicinkiste C
- Gyldigt sundhedsbevis
- Kan indgå i et lille samfund på Livø, som i vinterperioden ofte kun består af 5-7 personer
- Kan begå dig respektfuldt blandt den samme lille gruppe af mennesker og få hverdagen til at fungere godt, effektivt og tilfredsstillende for alle parter
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig er fleksibel i forhold til arbejdets udførelse
- Er effektiv og samtidig omhyggelig og pligtopfyldende i udførelsen af dit arbejde
- Kan håndtere og servicere besøgende og gæster til Livø og Feriecenteret
Løn- og ansættelsesvilkår er på individuel kontrakt med vilkår i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen Himmerland, Møldrupvej 26, 9520 Skørping.
Der er tjenestebolig med beboelses- og fraflytningspligt tilknyttet til stillingen. Tjenesteboligen er Skipperhuset på Livø, Skippervej 1, Livø, 9681 Ranum.
Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovfoged Erik Dalsgaard på telefon +45 22 90 58 01.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning vedlagt CV samt certifikater og beviser m.m. senest den 8. juni 2023.
Samtaler forventes afholdt i uge 24/25.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Naturstyrelsen, Himmerland, Møldrupvej 26, 9520 Skørping
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168956&DepartmentId=6163&MediaId=3649&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833978