Fremgang i projekt ekstra plejeboliger

Profilbillede
dato

Ældre og demenscentret Ådalen i Støvring, kan nu endelig se frem til en lille fremgang i projektet om at udvide området med ekstra plejeboliger. Projektet som egentlig begyndte helt tilbage i år 2019, oplevede ligesom så mange andre at corona pandemien satte en stopper for arbejdet. 

Det første spadestik som markering på udvidelsen, skulle da egentlig også have fundet sted i begyndelsen af 2021, men da der i samfundet på dette tidspunkt endnu ikke var løsnet så meget op for restriktionerne, kunne dette desværre ikke lade sig gøre. 

Mandag den 28. juni 2021 kunne det dog heldigvis endelig lade sig gøre. Projektet med udvidelsen af Ådalscentrets demensafsnit, betyder at der fremover vil være hele 50 plejeboliger frem for de 30 der indtil nu har været.   

Mangel på boliger stiger

I 2019 fik omkring 6.300 personer ud af ca. 9.600 en demensdiagnose. Dertil kommer at omtrent 2.000 personer samme år fik en demensdiagnose igennem en hospitalsafdeling.

Og det er da også i forbindelse med en stigende ældrebefolkning, at antallet af demente kommer til at forøges markant over de næste par år. For når man snakker om demens er der faktisk hele 8.000 nye tilfælde om året. 

Dette svarer til at 22 personer landet over, hver dag får stillet diagnosen, og det er vel og mærke kun personer over 65 år der er tale om. Kigger man derimod på personer under 65 år, er der omtrent 3.000 personer med diagnosen. 

Man kan derfor hurtigt konkludere, at de 20 nye plejeboliger som ældre og demenscentret Ådalen kommer til at blive udvidet med, er stærkt tiltrængt. 

Kilde: Redaktionen