BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I forbindelse med Budget 2023-2026 vedtog byrådet at etablere et fælles servicecenter for ejendomsdrift i Rebild Kommune. På baggrund af et stort forarbejde med at analysere, inddrage og samle input til, hvordan vi bedst understøtter en optimering af den kommunale ejendomsdrift og services, er der oprettet en selvstændig enhed under Center Plan, Byg og Vej kaldet Ejendomme og Udearealer.
Ejendomme og Udearealer er formelt etableret primo 2024 og er kommet godt i gang. Enheden omfatter alle kommunale ejendomme og arealer samt tilhørende services, vedligehold og drift mv. Herunder også service til biblioteker, kørsel med hjælpemidler, grønne områder etc.
Vi mangler lige nu dig, der kan og vil stå i spidsen for Ejendomme og Udearealer. Du skal sikre en tæt dialog med de berørte medarbejdere og ledere rundt i hele kommunen, så usikkerhed i den fortsatte implementeringsfase minimeres, og så der dannes et godt afsæt for en fortsat gensidig tæt dialog med de berørte institutioner, ældrecentre, kulturhuse m.fl.
Organisering og rammer
For at sikre det bedste grundlag for at optimere og udnytte kompetencer, maskiner, bygninger og ressourcer på tværs er det besluttet, at servicemedarbejdere fra kommunens institutioner og administrationsbygninger og tilhørende service i form af kantinedrift og rengøring samt funktioner, der hidtil har været en del af Hjælpemiddeldepot og Driftsenheden er samlet i Ejendomme og Udearealer.
Enheden er organiseret i 6 teams: 3 bygningsteams fordelt på kommunens geografi, Vej og vintertjeneste, Udearealer og vandløb, Rengøring samt Intern service. Hvert team har en teamleder, og du vil som funktionsleder således have teamlederne i reference og dermed have ansvar for at sikre, at de får de rette arbejdsvilkår for at lykkes på tværs.
Det er ligeledes besluttet, at du som funktionsleder får reference til Centerchef for Plan, Byg og Vej Line Morsing Steenberg for at understøtte en samlet optimering og tværgående samspil om byggeri, anlæg og planlægning. Du vil indgå i den samlede ledergruppe i centret og skal således bidrage til centrets samlede opgaveløsning.
Opgaver og fokusområder
Som funktionsleder kommer du til at stå i spidsen for at fortsætte arbejdet med at skabe en fælles kultur og bygge på de mange stærke kompetencer, som findes i ovennævnte områder. Udgangspunktet for den nye enhed er tre geografiske distrikter for servicemedarbejdere på skoler og øvrige institutioner. Det giver medarbejdere mulighed for at møde ind inden for eget distrikt, fastholde stort lokalt kendskab og ejerskab og samtidig understøtte, at der kan trækkes på kollegaer fra øvrige distrikter, hvis der er behov herfor.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation, og derudover er vigtige succeskriterier for funktionslederen at
- Bidrage aktivt til kommunikation og fortsat implementering af endelig organisering og indgå i det samlede ledelsesteam i Center Plan, Byg og Vej
- Understøtte, at Ejendomme og Udearealer bliver en service og dialogbaseret enhed, hvor fokus er på at levere service og professionelle løsninger.
- Sammensmelte, optimere og harmonisere opgaver på tværs, så alle på sigt oplever en ensartet service, kendetegnet af en åben og dialogbaseret viånd.
- Sikre balanceret fokus og fælles ansvar for opgaver inden og uden for murene på alle kommunale matrikler, herunder også ”sorte” og ”grønne” opgaver inden for og uden for hækken.
- Understøtte en effektiv ressourceudnyttelse og strategisk styring af den kommunale ejendomsportefølje.
Du får en nøglefunktion i samarbejde med kollegaer i eget og relaterede centre, hvor det er afgørende, at vi sammen sikrer en:
- Effektiv ressourceudnyttelse med prioritering og koordinering af vedligehold for hele ejendomsområdet på tværs af de kommunale centre.
- Ensartet tilgang til bygningsvedligehold, drift og services, herunder en bedre udnyttelse af de kompetencer og ressourcer, der allerede eksisterer i organisationen i dag.
- Optimering af bygningernes driftsudgifter, fælles serviceaftaler på ejendomme mv.
- Optimering af bygningsporteføljen. Det skal være de rigtige bygninger, de rigtige steder og hvor arealanvendelsen er god (kloge m2).
Vi forventer
- at du har et udpræget samarbejdsgen, er tillidsvækkende og evner at skabe følgeskab gennem tydelig kommunikation og tager ledelse gennem tydelige rammer og mål.
- at du har styr på den faglige og økonomiske styring, ligesom du evner at uddelegere ansvar til dine medarbejdere.
- at du evner at bidrage til at kortlægge brugen af Rebild Kommunes samlede bygningsmasse – ejet eller lejet. Datagrundlag skal udbygges og skabe grundlag for, at bygningsmassen fremadrettet anvendes mest hensigtsmæssigt både i forhold til økonomi, vedligeholdelse, energianvendelse og klimabelastning i øvrigt.
- at du fagligt og kommunikativt kan bevæge dig ubesværet på de forskellige ledelseslag i kommunen og være fagligt troværdig.
- at du har gode forudsætninger for inddragelsesprocesser og innovative arbejdsmetoder i opgaveløsningen.
- at du er en teamplayer, der ser kollegaer som samarbejdspartnere, hvor viden og økonomiske udfordringer løses i fællesskab med fokus på kommunens borgere og samlede økonomi.
- at du vægter medmenneskelige relationer og ordentlighed, har forståelse for forskellighed og værdien af denne i kommunens drift og udvikling.
Ansøgning og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest torsdag den 16. maj 2024.
Vi afholder ansættelsessamtaler den onsdag den 22. maj 2024.
Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse 1. juli eller 1. august 2024.
Arbejdssted vil variere mellem Haverslev, Nørager og Støvring samt kommunens samlede bygningsportefølje.
Har du spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Centerchef Line Morsing Steenberg på telefon 23 62 60 74. Send gerne en sms for at blive ringet op.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rebild Kommune, Hobrovej, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041992