De sidste 10 år har Lisa Mikkelsen ikke blot været ejendomsmægler, men også en central skikkelse i etableringen og driften af home Støvring, som hun har sammen med Anders Nymand. Med dybe rødder i Støvring bruger Lisa sin lokale indsigt til at levere ekstraordinær kundeservice og rådgivning.
Lisa Mikkelsen er ikke blot en ejendomsmægler; hun er også medindehaver af home Støvring, som hun i partnerskab med Anders opbyggede fra bunden for seks år siden. "Anders og jeg fik et tilbud om at åbne butikken. Der var ingen home-butik i byen, så vi tænkte, hvorfor ikke. Jeg er lokal og kunne se mange fede muligheder," fortæller Lisa.
Lisa har tilbragt hele sit liv i Støvring, hvor hun både har gået i skole og arbejdet i den lokale dagligvarebutik. Dermed bringer Lisa et unikt perspektiv til butikken. "Det er en stor fordel, at jeg er lokal, når jeg har tilflyttere, fordi jeg kan svare på stort set alle spørgsmål om byen. Hvor er den hurtigste vej til dagligvarebutikken, hvilken skole kan du anbefale osv." forklarer hun.
En varieret og energisk arbejdsdag
Lisa elsker kundekontakten, salget og rådgivningen i jobbet som ejendomsmægler. Markedsføring er også en del af jobbet, hun finder spændende. ”Det er et alsidigt job, hvor alle dage slet ikke er ens,” siger hun.
Med sin strukturerede arbejdsstil og evne til at jonglere mange bolde i luften, er Lisa en afgørende del af home Støvring-teamet. Hun understreger også betydningen af at stå sammen som kollegaer: "Hos home står man sammen, og der er altid nogen, der kan hjælpe en," forklarer Lisa og peger på det stærke samarbejde med andre home kontorer.
Fodbold og venskaber
I sin fritid spiller Lisa meget fodbold, og har gjort det i mange år i Støvring. "Fodbold og veninder fylder meget for mig når jeg kommer hjem fra arbejde" siger hun.
Du kan finde mere information om home Støvring på deres Facebookside og Hjemmeside.