Michael løgtholt fotografi

Profilbillede
dato

Ser vi bare 30 år tilbage i tiden, var det at fotografere livets store begivenheder, ikke rigtig noget vi gjorde os i. Og de steder hvor det rent faktisk fandt sted, var det begrænset hvor god kvalitet det kom i. 

Som årene er gået og teknologien har udviklet sig i takt med tiden, har befolkningen og især familierne, prioriteret at få dokumenteret store begivenheder og oplevelser i livet. Er der noget som denne corona pandemi har lært os, så er det at sætte pris på og værdsætte de mennesker, vi har tæt på os samt de oplevelser, vi har med dem. 

Løgtholt fotografi

Michael hedder manden bag kameraet i den lille butik beliggende i Støvring midtby. Det er også her at hans studie ligger, som åbnede i 2018. Han er fotograf og elsker at være med til at forevige menneskers liv, hvad end det er til familiesammenkomster, firmaevents, bryllupper eller bare en helt almindelig søndagsudflugt. 

Michael har, med sine mange års erfaring som fotograf, erfaret hvor vigtigt det er at indfange de små øjeblikke og dermed skabe små tidslommer fyldt med gode tider. Han er selv far til to fantastiske børn, og ved derfor alt til hvor hurtigt tiden kan føles at flyve forbi, når man har det allerbedst.

Det er også i sine egne børn at han har fået inspirationen til sit koncept ”I børnehøjde”. Her foregår alt fotografering på børnenes præmisser og i deres naturlige omgivelser, for i sidste ende handler det om at fange hverdagens små øjeblikke, som ofte indeholder meget mere, end øjet umiddelbart ser. 

Du kan se mere om Michael Løgtholt her.

Kilde: Redaktionen