Støvring er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
E45 Støvring – personbiler kolliderede
Fredag den 9. juli ved 16-tiden fandt et færdselsuheld sted på E45 i nærheden af Støvring, hvor en personbil kørte op bag i en anden bil grundet en opbremsning. En beredskabspatrulje ankom kort efter til stedet, hvor man heldigvis kunne konstatere, at der ingen personskade var i forbindelse med uheldet. Begge køretøjer led dog materielle skader.
Kør bil, når du kører bil: Hvad kan tage din opmærksomhed, når du kører bil?
Uopmærksomhed skyldes ikke, som mange fejlagtigt tror, ting uden for bilen. 70% af de ting, der tager opmærksomheden findes i bilen. Det kan fx være at:
- Du taler i telefon eller læser/skriver SMS
- Du indstiller GPS eller radio
- Du spiser eller drikker
Du ved godt, det er farligt. Og alligevel kan du måske ikke helt sige dig fri for at have gjort nogle af tingene. Måske prøver du at kompensere ved at sætte farten ned imens, men det er ikke altid nok til at forhindre risikoen for ulykker. Risikoen for ulykker øges markant fordi man reagerer for sent og for langsomt på uventede situationer. Og har du ikke øjnene med dig, når du måske slet ikke at reagere.
Læs mere om opmærksomhed i trafikken på sikkertrafik.dk
Løkken – bilist overtrådte vigepligt og kørte ind i siden på forbipasserende bil
Et færdselsuheld fandt sted fredag den 9. juli om formiddagen på Industrivej i Løkken, hvor part 1 – føreren af en personbil – overtrådte sin vigepligt og kørte ind i siden af part 2; en anden personbil.
Politiet blev tilkaldt umiddelbart efter uheldet. En beredskabspatrulje ankom kort efter til stedet, hvor man heldigvis kunne konstatere, at ingen personer havde lidt skade i forbindelse med uheldet.
Part 1 – en 18-årig kvinde – sigtes for at have overtrådt sin vigepligt.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.