Nytænkende ekspert til Spildevandsteamet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Rebild Kommune er en attraktiv kommune med en unik beliggenhed. I et område med landets smukkeste natur, ligger vi tæt på alt. Her kan man bo bynært, tæt på natur og i nærhed til motorvej og jernbane. Der er fokus på byudvikling og gennemførsel af vores nye DK2020-klimahandleplan. Derfor har vi i spildevandsteamet fokus på at tænke nyt, så vi kan bidrage til at finde de gode løsninger.

Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem klima, natur, miljø og byudvikling, i såvel eksisterende som nye områder, så kan vi tilbyde et job med skønne kollegaer og mulighed for at præge udviklingen.

Når vi skal beslutte og planlægge spildevandshåndteringen, er det vigtigt at se på helheden og sikre, at vi finder den løsning, som er den bedste, både i dag og om 100 år. For at lykkes med den opgave, søger vi en ny kollega, som er fagligt velfunderet og evner at samarbejde på tværs, herunder også med vores forsyningsselskab.

Vi har et fokus på Vandets Vej. For os betyder det, at vi fra ide til færdigt projekt, forholder os til hvordan Vandet indtænkes og håndteres, så vi kan undgå uheldige konsekvenser og i stedet skabe løsninger, hvor vandet bidrager og bliver en ressource. Vi vil til en samtale gerne høre dine perspektiver for, hvordan vi lykkes med Vandets Vej.

I spildevandsteamet arbejder vi blandt andet med spildevandsplanlægning, klimatilpasning, separatkloakering, nedsivnings-, udlednings- og tilslutningstilladelser og spildevandsrensning i det åbne land.

Vi søger en kollega, som

  • Har en uddannelse som Ingeniør, naturgeograf eller anden relevant uddannelse.
  • Har 3 års erfaring, fra kommunal eller relevant privat ansættelse.
  • Har erfaring med håndtering af klima, spildevand og regnvand.
  • Har lyst til og erfaring med at arbejde i en politisk organisation.
  • Er imødekommende, god til relationer og bærer rundt på en stor portion god energi, som du gerne deler ud af.

Det vil være en fordel, hvis du har et bredt kendskab til Miljøbeskyttelsesloven og Spildevandsbekendtgørelsen.

Vi tilrettelægger og løser opgaver selvstændigt, men vi har fokus på sammenhængende processer og arbejder med projekter på tværs af organisationen. Vi har en stor kontaktflade til borgere og erhvervsliv, og prioriterer at yde en hurtig og god service. Vi håber, at du også kan bidrage til det hos os.

Stillingen
Der er tale om en fastansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og med gode muligheder for fleksibilitet.

Forventet opstartstidspunkt er 1. august 2023 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Hvem er vi
Center Natur og Miljø holder til i administrationsbygningen i Nørager, en halv times kørsel fra Aalborg, Viborg og Randers.
Vi er godt 35 medarbejdere fordelt på 2 afdelinger – Natur og Vand med 4 teams og Miljø med 3 teams. Spildevandsteamet består af 4 medarbejdere, hvor du vil opleve et godt kollegialt sammenhold.
I Center Natur og Miljø er der højt til loftet og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på høj faglighed, og på mulighederne for, at den enkelte kan udvikle sig fagligt og personligt i jobbet. Vi er gode kollegaer og har fokus på, at alle trives, og at der er balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Marvin Meyer på mbsm@rebild.dk / telefon 41 77 61 05.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest den søndag den 11. juni.

Samtaler vil blive afholdt onsdag den 14. eller torsdag den 15. juni.

Du skal søge via stillingen via linket i opslaget.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rebild Kommune, Hobrovej 110, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1541&ERId=81649

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835135

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet