Har du lyst til at være en del af Fællescenter Økonomi i Rebild Kommune?
Kan du lide at arbejde med kommunale økonomiopgaver, og har interesse i at være med til at gøre vores regnskabs- og økonomiopfølgningsopgaver endnu stærkere. Og kunne du tænke dig at være med til at understøtte udviklingen inden for økonomirådet. Det får du mulighed for som medarbejder i Rebild kommunes Fællescenter Økonomi.
Jobbet som medarbejder i Fællescenter Økonomi
Du bliver en del af den centrale økonomifunktion i Rebild Kommune, hvor du vil være sparringspartner for vores decentrale enheder i forhold til økonomisk ekspertise. Du kommer til at arbejde bredt med forskellige regnskabs- og økonomiopfølgningsopgaver.
Sammen med dine kollegaer skal du løse opgaver, der blandt andet omfatter
- bogførings- og afstemningsopgaver samt forskellige opkrævningsopgaver
- support og sparring med kollegaer og brugere om den daglige brug af OPUS undervisning og oplæring i økonomisystemet
- kontrol af udbetalinger, bogføringer og opfølgning af automatisk bogføring (AI)
- afregning af moms og hjemtagelse af moms fra den kommunale momsudligningsordning samt kontrol af korrekt bogføring i forhold til moms
- indgå i arbejdet med vedligeholdelse af økonomisystemet herunder vejledning i kontering.
- deltage i økonomiopfølgningsopgaver på udvalgte områder
Hvem er du?
Du har erfaring med økonomiopgaver og en relevant kommunal uddannelse f.eks. kontorassistent med speciale i offentlig administration. For dig er det vigtigt at løse opgaverne effektivt og med høj kvalitet. Du ser nye muligheder og løsninger og er med til at skabe overblik. Samtidigt tager du ansvar for opgaveløsningen i det fællesskab, du er en del af.
Vi ønsker, at du
- har flair for excel og meget gerne kendskab til KMD OPUS økonomi
- er teamplayer med gode samarbejdsevner og gåpåmod
- kan tage initiativ og har blik for at optimere vores arbejdsgange
- motiveres af at understøtte det tværgående samarbejde.
- har tålmodighed, er lyttende og har interesse for samspillet med andre faggrupper
- har humor selv i en travl hverdag
Hvem er vi?
Du bliver en væsentlig del af Fællescenter Økonomi på 15 medarbejdere, som servicerer vores kollegaer på tværs af kommunen. Hver dag hjælper vi Rebild Kommunes forvaltninger og institutioner med alle typer af spørgsmål relateret til økonomi og regnskab. Vi spiller altså en vigtig rolle, og det er vi stolte af!
Kort sagt følger vi kommunens økonomi fra budgetlægning til regnskabsaflæggelse og understøtter afdelingernes økonomistyring.
Du vil få kollegaer, som ser frem til at byde dig velkommen og som står klar til at give dig sparring i den daglige opgaveløsning. Vores omgangstone er uformel, og vi værdsætter godt humør og et godt grin.
Løn og ansættelsesforhold
Du bliver lønnet efter gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi har fleksibel arbejdstid og gode uddannelses- og udviklingsmuligheder.
Din daglige arbejdsplads bliver på rådhuset, Hobrovej 110, 9530 Støvring.
På Rebild Kommunes hjemmeside kan du finde mere information om vores kommune.
Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Helle Ravn på telefon 99 88 75 23 eller Økonomichef Thor Stig Davidsen 99 88 75 21.
Stillingen ønskes besat den 1. februar 2026.
Frist
Send din ansøgning, så vi har den senest den 7. december 2025
Ansættelsessamtalerne afholdes den 11. december og evt. 2. samtale mandag den 15. december.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rebild Kommune, Hobrovej, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b61f3a60-73cf-4cef-8a73-6fbbdc49200b