Er du helt vild med at arbejde med børn og har du lyst til at være i et arbejdsfællesskab med initiativrige, fleksible, faglige og positive mennesker – så er det lige dig vi står og mangler!
Vi har en fast pædagogstilling på 37 timer til besættelse fra 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Vil du gerne arbejde lidt færre timer, så er det også en mulighed.
I Børnehaven Svanen er vi kendt for vores positive og faglige tilgang til det pædagogiske arbejde med et stærkt fokus på kerneopgaven. Andelen af uddannet personale i vores hus er høj, så du kommer aldrig til at mangle en uddannet kollega at sparre med. Vi er nærværende, anerkendende og relationskompetente i samspillet med børn og forældre. Vi har fokus på pædagogens rolle i relationsarbejdet og arbejder ud fra ICDP-metoden. Vi trives i et glad og humoristisk arbejdsfællesskab, og vægter åbenhed og ærlighed i dialogen. Vi løfter i flok, og er sammen om at skabe den bedst mulige dag for børnegruppen.
Børnehaven Svanen er normeret til 55 børnehavebørn i alderen 3 – 6 år. Vores skønne børn er fordelt på tre aldersopdelte grupper. Hver gruppe har faste primære voksne tilknyttet, for at sikre barnets daglige trivsel og udvikling. Som udgangspunkt er børn og voksne sammen i grupperne om formiddagen, hvor strukturerede pædagogiske aktiviteter og leg er i fokus. Hver gruppe har en ugentlig tur-dag, hvor vi udforsker nærområdet eller tager bussen ud i Rebilds skønne natur – gerne med madpakker. Eftermiddagene har leg og fællesskab som fokus og vi er ofte at finde på legepladsen. Legepladsen og udelivet giver rig mulighed for nytænkning og vi vil gerne sammen med børnene udvikle den til den fedeste naturlegeplads.
Børnehaven Svanen er en del af Dagtilbud Syd, og frisat med egen økonomi, med mulighed for at arbejde med og udvikle egen pædagogisk praksis, med udgangspunkt i Rebild Kommunes vision for børne- og ungeområdet, kommunens fælles børnesyn og Dagtilbud Syds rammer for et forpligtende fællesskab med forventninger til forældre, medarbejdere og ledere. Det betyder, at der er en åben og aktiv dialog om praksis, om kerneopgave og kvalitet i vores hus. Det giver mulighed for åbne processer, hvor du kan sætte din professionelle dømmekraft i spil.
Alt det kan du få lov til at være en del af – men fristen er kort, så skynd dig at sende os en ansøgning!
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte daglig leder Charlotte Teilmann på telefon 99 88 81 30 eller på mail ichte@rebild.dk.
Du kan læse mere om Svanen på Børnehaven Svanen | Dagtilbud Syd og læse om vores arbejde med vision, børnesyn og forpligtende fællesskab på Forpligtende fællesskab | Dagtilbud Syd
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.
I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børneattest.
Ansøgningsfrist
Sidste frist for ansøgning er den 20. august 2025 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt den 27. august 2025.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dagtilbud Støvring Syd - Børnehaven Svanen, Brunagervej, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/39fdaafc-74c5-4266-9bc6-f9d8a375a990