Brænder du for at skabe nærværende, trygge og udviklende fællesskaber for børn? Trives du i et større hus med mange kollegaer, hvor samarbejde, humor og faglighed går hånd i hånd? – Så er det måske dig, vi søger.
Børnehuset Klepholm søger to pædagogmedhjælpere. En til vores vuggestue og en til vores børnehave – begge nyoprettede stillinger på 37 timer/ugentligt, med mulighed for et lavere timetal, hvis det ønskes. For begge stillinger er tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.
Børnehuset Klepholm er normeret til 40 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn, og adskilt i to afdelinger og her fordelt i mindre grupper i hverdagens rutiner, leg og aktiviteter. Du vil blive en del af en engagerede medarbejdergruppe, der hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for vores børns trivsel, leg og læring. Selvom huset er stort, vægter vi fællesskab, faglig refleksion og et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
Børnehuset Klepholm er en del af Dagtilbud Syd, og frisat med egen økonomi, med mulighed for at arbejde med og udvikle egen pædagogisk praksis, med udgangspunkt i Rebild Kommunes vision for børne- og ungeområdet, kommunes fælles børnesyn og Dagtilbud Syds rammer for et forpligtende fællesskab med forventninger til forældre, medarbejdere og ledere. Det betyder, at der er en åben og aktiv dialog om praksis, om kerneopgaven og kvaliteten i vores hus.
Vi søger kolleger, der
- Har et positivt sind og godt humør.
- Kommunikerer tydeligt, anerkendende og respektfuldt – både med kollegaer, forældre og samarbejdspartnere.
- Gerne har erfaring fra et større dagtilbud eller lyst til at arbejde i et større hus.
- Kan understøtte børnenes leg og relationer i deres gruppe og på tværs af afdelingerne.
- Tager ansvar for den pædagogiske hverdag og praktiske opgaver i institutionen, hvor du er fleksibelt, tager ansvar og påtager dig de opgaver der skal løses på dagen.
Vi forventer du angiver i ansøgningen, om du primært er interesseret i at arbejde i vores vuggestue eller børnehave. Gerne med et par ord på hvorfor.
I din ansøgning er vi særligt optaget af, hvordan du vil arbejde med børnene, samarbejde med kollegaer og forældre, og de personlige interesser, som du vil præge vores hverdag med. Har du særlige kompetencer, er vi også nysgerrige på dem.
Åbent hus
Vi holder åbent hus for interesserede ansøgere tirsdag den 6. januar 2026 fra kl. 17.00 til 18.00, hvor du har mulighed for at se vores børnehus og møde nogle kommende kollegaer. Tilmelding er ikke nødvendig.
Praktiske oplysninger
Du kan læse mere om Børnehuset Klepholm her Læse om det forpligtende fællesskab i Dagtilbud Syd her
Og så kan du blive klogere på vores børnesyn her.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du mere end velkommen til at kontakte daglig leder Louise Sejer Christensen efter jul, fra den 2. januar 2026, på telefon 41 77 61 18 eller mail: losc@rebild.dk.
Ansøgningsfrist
Søndag den 11. januar 2026, kl. 23:59.
Der indkaldes til samtaler mandag den 12. januar 2026 og vi forventer at afholde samtaler torsdag den 15. januar 2026 fra kl. 14:00.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.
I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet reference og børneattest.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Dagtilbud Støvring Syd - Børnehuset Klepholm, Klepholmsvej, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c65ec63c-196a-4b05-a47f-7fa3427f0725