BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I forbindelse med Budget 2023-2026 vedtog Byrådet etableringen af et Fælles Servicecenter for Ejendomsdrift. Hen over forår og sommer er der udført et stort forarbejde med at analysere, inddrage og samle input til, hvordan vi bedst understøtter en optimering af den kommunale ejendomsdrift og services.
Dette arbejde træder nu ind i næste fase, hvor der er brug for ansættelse af en funktionsleder, som kan stå i spidsen for den nye enhed, Ejendomme og Udearealer, som omfatter alle kommunale ejendomme og arealer samt tilhørende services, vedligehold og drift mv. Herunder også service til biblioteker, kørsel med hjælpemidler, grønne områder etc.
Som leder af Ejendomme og Udearealer kommer du til at stå i spidsen for implementering af den nye enhed. Du skal sikre en tæt dialog med de berørte medarbejdere og ledere rundt i hele kommunen, så usikkerhed i overgangsfasen minimeres, og så der dannes et godt afsæt for en fortsat gensidig tæt dialog med de berørte institutioner, ældrecentre, kulturhuse m.fl.
Organisering og rammer
For at sikre det bedste grundlag for at optimere og udnytte kompetencer, maskiner, bygninger og ressourcer på tværs er det besluttet, at servicemedarbejdere fra kommunens institutioner og administrationsbygninger og tilhørende service i form af kantinedrift og rengøring samt funktioner, der hidtil har været en del af Hjælpemiddeldepot og Driftsenheden samles i Ejendomme og Udearealer.
Det er ligeledes besluttet, at du som funktionsleder får reference til Centerchef for Plan, Byg og Vej Line Morsing Steenberg for at understøtte en samlet optimering og tværgående samspil om byggeri, anlæg og planlægning.
Opgaver og fokusområder
Som funktionsleder kommer du til at stå i spidsen for at skabe en fælles kultur og bygge på de mange stærke kompetencer, som findes i ovennævnte områder. Udgangspunktet for den nye enhed er etablering af en række geografiske distrikter for servicemedarbejdere på skoler og øvrige institutioner. Det giver medarbejdere mulighed for fortsat at møde ind inden for eget distrikt, fastholde stort lokalt kendskab og ejerskab og samtidig understøtte, at der kan trækkes på kollegaer fra øvrige distrikter, hvis der er behov herfor.
Vigtige succeskriterier for funktionslederen
- Bidrage aktivt til kommunikation og udmøntning af endelig organisering og indgå i det samlede ledelsesteam i Center Plan, Byg og Vej
- Understøtte, at Ejendomme og Udearealer bliver en service og dialogbaseret enhed, hvor fokus er på at levere service og professionelle løsninger.
- Sammensmelte, optimere og harmonisere opgaver på tværs, så alle på sigt oplever en ensartet service, kendetegnet af en åben og dialogbaseret viånd.
- Sikre balanceret fokus og fælles ansvar for opgaver inden og uden for murene på alle kommunale matrikler, herunder også sorte og grønne opgaver inden for og uden for hækken.
- Understøtte en effektiv ressourceudnyttelse og strategisk styring af den kommunale ejendomsportefølje.
Du får en nøglefunktion i samarbejde med kollegaer i eget og relaterede centre, hvor det er afgørende, at vi sammen sikrer en:
- Effektiv ressourceudnyttelse med prioritering og koordinering af vedligehold for hele ejendomsområdet på tværs af de kommunale centre.
- Ensartet tilgang til bygningsvedligehold, drift og services, herunder en bedre udnyttelse af de kompetencer og ressourcer, der allerede eksisterer i organisationen i dag.
- Optimering af bygningernes driftsudgifter, fælles serviceaftaler på ejendomme mv.
- Optimering af bygningsporteføljen. Det skal være de rigtige bygninger, de rigtige steder og hvor arealanvendelsen er god (kloge m2).
Vi forventer
- at du har et udpræget samarbejdsgen, er tillidsvækkende og evner at skabe følgeskab gennem tydelig kommunikation og tager ledelse gennem tydelige rammer og mål.
- at du har styr på den faglige og økonomiske styring, ligesom du evner at uddelegere ansvar til dine medarbejdere.
- at du evner at bidrage til at kortlægge brugen af Rebild Kommunes samlede bygningsmasse – ejet eller lejet. Datagrundlag skal udbygges og skabe grundlag for, at bygningsmassen fremadrettet anvendes mest hensigtsmæssigt både i forhold til økonomi, vedligeholdelse, energianvendelse og klimabelastning i øvrigt.
- at du fagligt og kommunikativt kan bevæge dig ubesværet på de forskellige ledelseslag i kommunen og være fagligt troværdig.
- at du har gode forudsætninger for inddragelsesprocesser og innovative arbejdsmetoder i opgaveløsningen.
- at du er en teamplayer, der ser kollegaer som samarbejdspartnere, hvor viden og økonomiske udfordringer løses i fællesskab med fokus på kommunens borgere og samlede økonomi.
- at du vægter medmenneskelige relationer og ordentlighed, har forståelse for forskellighed og værdien af denne i kommunens drift og udvikling.
Ansøgning og samtaler
vi glæder os til at modtage din ansøgning senest fredag den 29. september 2023 kl.12.00.
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 11. oktober med ansættelse pr. 1. december.
Arbejdsstedet vil veksle mellem Haverslev, Nørager og Støvring.
Løn- og ansættelsesvilkår vil ske efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål
til stillingen, så kontakt Centerchef Line M. Steenberg på telefon 99 88 99 62 eller mail lmst@rebild.dk.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rebild Kommune, Hobrovej 110, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1541&ERId=85141
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907060