Hvis der var en dag man kunne udnævne som naturens dag, så ville det være tirsdag den 28. september 2021. Her løb ‘Rebild Science Decathlon’ nemlig af stablen på blandt andet Suldrup Skole i Støvring.
Rebild Science Decathlon er, som navnet nok lyder, en meget lokal del af en langt større landsdækkende Naturfagsfestival. Her deltog omkring 200 8. klasses elever fra Rebild Kommune. Overalt i Danmark foregår den i uge 39, hvor også tæt på 130.000 elever rundt omkring vil deltage. Alle 130.000 deltagende elever, kommer henholdsvis fra grundskoler og ungdomsuddannelser rundt om i Danmark.
For eleverne i Rebild Kommune, er det denne gang alle fra 8. klasse på både Karensmindeskolen, Bavnebakkeskolen, Børne- og Ungeuniverset Kilden samt Suldrup Skole.
Større kendskab til naturen
Temaet for dette års naturfestival var "Helt vildt" hvilket betød, at eleverne skulle bruge den sidste uge af september måned på, at blive bedre bekendt med naturen.
Eleverne skulle i løbet af hele ugen, dyste i ti forskellige discipliner, som naturligvis alle havde noget naturvidenskabeligt over sig. Det kunne være, at de skulle lave den længste fødekæde, eller hvad med at de skulle lave en genopretningsplan for en å? En anden disciplin kunne også lyde på, at fjerne plast-øerne fra verdenshavene.