Regnskabsmedarbejder (kordegn) til fælles regnskabsfunktion

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som regnskabsmedarbejder (kordegn) ved Den fælles regnskabsfunktion i Aalborg Vestre Provsti er ledig til besættelse pr. 1. september 2023.

Stillingen er på 12 timer pr. uge i gennemsnit.

Den fælles regnskabsfunktion fører for tiden regnskab for 6 menighedsråd i Aalborg Vestre Provsti.

Der er i forvejen en regnskabsfører på fuld tid, og vi søger en medarbejder til at hjælpe med de mere rutineprægede opgaver.

Regnskabsfunktionen udfører bl.a. følgende opgaver for menighedsrådene:

  • Indberetning af løn for menighedsrådenes ansatte
  • Regnskabsføring, herunder budgetlægning samt udarbejdelse af rapporter og evt. delregnskaber (fx byggeregnskaber)
  • Diverse registreringer og indrapporteringer på arbejdsgiverportaler, fx virk.dk, easy.dk
  • Betalinger og afstemninger af bank mv.
  • Assistere ved administration af menighedsrådenes digitale postkasser (e-boks)

Vi forventer, at du:

  • Har en regnskabsmæssig baggrund
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider
  • Er meget serviceminded
  • Kan lide at have travlt i perioder
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har god ordenssans. 

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Aalborg Vestre Provsti i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder. Pt. er der indgået samarbejdsaftale med Dall-Ferslev-Volsted, Godthåb, Sønderholm-Frejlev, Nørholm, Lundby-Farstrup-St. Ajstrup og Svenstrup sogne. 

Ansættelse sker ved Godthåb Sogns Menighedsråd. Det primære arbejdssted er kontor på Dommergården i Nibe, Grydstedgade 10, 9240 Nibe, men der vil også være mulighed for hjemmearbejdsplads

Der ønskes en medarbejder med kendskab til regnskabsopgaverne som de primære. 

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 287.708 -

355.850 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 302.851 kr. (nutidskroner). Der er ikke rådighedsforpligtelse til stillingen.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Henrik Lundgaard Nielsen på telefonnummer 51 80 33 75. 

Ansøgningen med relevante bilag sendes til formand Henrik Lundgaard Nielsen, Snebærvej 23, Godthåb, 9230 Svenstrup, mrk. ansøgning eller på mail: 9107fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være formanden i hænde senest den 4. august 2023.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 32 eller 33.
Vi kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

GODTHÅB KIRKEKASSE, Hammerværket, 9230 Svenstrup J

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: 9107fortrolig@sogn.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876868

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet