Skolepædagoger søges til indskolingen på Bavnebakkeskolen i Støvring

dato

Vil du være med til at give børn i indskolingen en tryg og god start på skolelivet? Så se med her!

Vi søger to engagerede og relationstærke skolepædagoger til to fuldtidsstillinger i indskolingen med timer både i skole- og SFOdel. Stillingen er knyttet til 0. og 1. årgang.

Stillingerne er delt i skoletimer fordelt på to klasser og SFO-tid. Du vil primært skulle lægge dine timer i skoletiden med et øget fokus på inkluderende fællesskaber.

Som pædagog vil du skulle fungere som bindeled mellem skole og SFO. Du skal kunne varetage en vigtig rolle ift. at skabe trygge og positive rammer og fællesskaber, hvor der er plads til alle både fagligt og socialt. Vi arbejder målrettet med at styrke fællesskaberne blandt børnene og med at skabe en kultur, hvor alle oplever, at de er værdifulde og har et medansvar ift. at skabe en god og positiv hverdag.

Om Bavnebakkeskolen
Bavnebakkeskolen er på vej til at blive en 4sporet skole. Skolen ligger midt i Støvring by med let adgang til offentlig transport.
Vi har ca. 850 elever fordelt på 0.-9. årgang. Kernehuset, som er skolens SFO er opdelt i to afdelinger; 0. og 1. klasse; Kernerne og 2. og 3. klasse, Stilkene samt SFO2; Friluren.

Bavnebakkeskolen er en skole, hvor fællesskab, trivsel og læring går hånd i hånd. I indskolingen arbejder vi målrettet med at skabe trygge rammer og tydelige strukturer for de yngste børn. Vi har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor leg, læring og børnefællesskaber tænkes sammen – både i undervisningen og i SFO’en.

Rebild Kommunes børnesyn
I Rebild Kommune – og på Bavnebakkeskolen – tager vi afsæt i et fælles børnesyn, hvor alle børn ses som kompetente, unikke og betydningsfulde deltagere i fællesskabet. Vi tror på, at børn gør det bedste, de kan, og at deres udvikling sker i relationer præget af nærvær, anerkendelse og tydelige voksne.
Som skolepædagog i indskolingen forventes det, at du aktivt omsætter dette børnesyn til pædagogisk praksis i børnenes hverdag.

Om stillingerne
Stillingerne er begge fuldtidsstillinger med opgaver i både indskoling og SFO. Du vil blive en fast del af indskolingsteamet og arbejde tæt sammen med lærere og øvrige pædagoger i to klasseteams ift. at understøtte børnenes trivsel, sociale udvikling og deltagelse i fællesskabet.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • At støtte børnene i undervisningen med fokus på trivsel, struktur og deltagelse
  • At arbejde relationsskabende og inkluderende i børnegrupper
  • At bidrage til overgange mellem undervisning, frikvarter og SFO
  • At samarbejde tæt med kolleger og forældre om børnenes udvikling
  • At kunne inspirere og tænke ud af boksen, når noget opleves fastlåst

Vi søger to pædagoger, som
  • Har interesse for eller erfaring med arbejde i indskolingen
  • Kan og vil arbejde teambaseret, men samtidig kan arbejde selvstændigt og tage egne beslutninger
  • Har et roligt og anerkendende børnesyn
  • Kan skabe tryghed, struktur og tydelige rammer for de yngste børn
  • Bidrager med positiv energi og smil i hverdagen
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har specialpædagogisk erfaring

Vi tilbyder
  • En fuldtidsstilling i indskolingen på Bavnebakkeskolen
  • Et tæt og velfungerende teamsamarbejde
  • Engagerede og fagligt kompetente kolleger
  • En hverdag med fokus på trivsel, relationer og børnefællesskaber
  • Mulighed for faglig udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
kan fås ved henvendelse til Indskolingsleder Rikke Tuxen (telefon 99 88 88 83) eller SFO-leder Line Gemmer (telefon 99 88 82 00).

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Frist
22. februar 2026.
Ansættelsessamtaler onsdag den 25. februar 2026.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bavnebakkeskolen, Bavnebakken, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e238a18f-aab9-4c41-a0be-3b49d8591eb9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet