BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en dygtig og engageret skolesekretær til vores fantastiske skole
Skolesekretæren er det kit, der binder skolen sammen. Personale, forældre og elever er alle klar over, hvem skolesekretæren er, og det er ofte ham eller hende, der kender skolen bedst og ved, hvem man skal kontakte i forskellige tilfælde. Sammen med skolens anden sekretær vil du være ansigtet udadtil, og I skal kunne fungere som et selvstændigt team med en central placering i forhold til skolens ledelse og dagligdag.
Skørping Skole ligger dejligt placeret i Rold Skov og alligevel tæt på både by og station. Skolen har to/tre spor med ca. 610 elever fordelt på 0.-9. årgang, hvoraf de 195 børn går i SFO og klub. Derudover har vi på Skørping Skole tilknyttet specialklasserne AK og Skoven.
Da skolen ligger i Rold Skov og har en DGI-certificeret SFO, er vi meget optaget af at udnytte alle de muligheder, der ligger i uderummet med henblik på at øge og forbedre børnenes faglige og sociale kompetencer.
Stillingen omfatter bl.a. følgende arbejdsopgaver
- Sekretærbetjening for ledelsen; mødebooking mm.
- Besvarelse af telefonopkald og mail
- Elevadministration, herunder bestilling af buskort
- Bestilling af varer til depot samt div. undervisningsmaterialer i RAKAT
- Fordeling af skolemad
- Administration af AULA og Google
- Øvrig administrativt og praktisk kontorarbejde
Vi forventer, at du
- har en faglig relevant uddannelse med kendskab til offentlig administration og økonomi
- er fleksibel og god til selv at planlægge og prioritere opgaverne
- er i besiddelse af gode samarbejdsevner og et godt humør
- har et godt kendskab til IT og er hurtig til at lære nye IT-systemer
- kendskab til undervisning på en skole vil være en fordel, men ingen betingelse.
Vi kan tilbyde
- et spændende og alsidigt job, hvor to dage aldrig er ens
- et tæt samarbejde med skolens anden sekretær, ledelse, elever, lærere, pædagoger og forældre.
Yderligere oplysninger
fås ved henvendelse til skoleleder René Neve Henriksen på telefon 99 88 80 41 eller sekretær Mette Johansson på telefon 99 88 80 40.
Stillingen er på 30 timer
Ansøgningsfrist
23. juni 2023 kl. 12:00.
Der forventes at holdes samtaler onsdag den 28. juni.
Ansættelse og løn efter kvalifikationer.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Rebild Kommune, Himmerlandsvej 65, 9520 Skørping
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1541&ERId=82529
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850715