Sygeplejerske til Udekørende Sygepleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sygeplejen er i en spændende udvikling- og forandringsproces, hvor vi er i fuld gang med at ruste os til fremtidens sygepleje i primær sektor – Det Nære Sundhedsvæsen. Dette indebærer bl.a. et øget fokus på anvendelse af velfærdsteknologi, øget brug af vores sygeplejeklinikker og samorganisering med vores tre hjemmeplejegrupper. Vi søger lige nu en sygeplejerske og kollega, som har lyst til at være med på denne spændende rejse.

I denne lille video, kan du se og høre lidt om hele Sygeplejen Rebild – inkl. Sygeplejens Akut- og Rehabiliteringstilbud.

Om jobbet
Vi søger en sygeplejerske til dag/nat weekendvagt hver 3. weekend. Ring gerne og hør nærmere.
Timeantal aftales ved ansættelse.

Sygeplejen i Rebild består af udekørende-, klinik- og specialfunktioner og vi er ca 45 medarbejdere. Som sygeplejerske i udekørende er dit indmødested på Skørping Ældrecenter, hvor vi har kontor. Du vil skulle varetage opgaver primært hos patienter i eget hjem, dog også på midlertidige pladser og i vores klinikker. Vi har et stort fokus på samarbejde på tværs af vores organisation og det er med til at give en stor variation i opgaver.

Så brænder du for faglighed og udvikling i en spændende hverdag hvor dagene aldrig er ens?
Kan du møde patienten med omsorg og empati og kan du finde den rigtige sygeplejefaglige løsning i tværgående samarbejde?
Ønsker du at blive en del af en velfunderet medarbejdergruppe med fagligheden i højsæde?
Har du lyst til at køre rundt og passe dit job i noget af Danmarks smukkeste natur?

Som arbejdsplads tilbyder vi

  • Et arbejde med et stort ansvarsområde og megen selvstændighed
  • Kvalificeret udførelse af sygepleje, hvor vi sammen bygger bro imellem den fælles opgaveløsning og tværfagligt samarbejde
  • Løbende opkvalificering i form af undervisning og faglig sparring
  • En synlig og tydelig sygeplejefaglig ledelse
  • Engagerede, humørfyldte og kompetente kollegaer, med forskellig baggrund og erfaring
  • Et fyldestgørende introprogram hvor du bliver klædt fagligt på til at være udekørende sygeplejerske. Dette i samarbejde med din kommende mentor og kollega.

Som sygeplejerske hos os, søger vi følgende kvalifikationer
  • At du kan udføre sygepleje til borgere i komplekse og akutte forløb
  • At du kan tage klinisk lederskab i form af at lede og koordinere indsatser med patienten i centrum
  • Er en ansvarsbevidst teamplayer, god til selvstændigt arbejde og kan bevare overblikket i akutte og komplekse situationer
  • At du har et åbent og positivt menneskesyn, et godt humør og kan bevare overblikket i en til tider travl og uforudsigelig hverdag
  • At du navigerer sikkert i KMD Nexus eller har mod på at lære det
  • Har kørekort B

Da vi er en mindre kommune, forventes det at alle tager del i og samarbejder omkring de indsatser som udføres i sygeplejen. Herunder også aktiv deltagelse i de studerendes forløb.

Har du spørgsmål
– synes du ovenstående job lyder spændende og ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til assisterende leder af Sygeplejen Anne Bisgaard Jensen, telefon 99 88 92 36.

Ansøgningsfrist
21. november 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Opstart
1. januar 2024.

Aflønning sker efter aftale om NY LØN og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rebild Kommune, Hobrovej, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935945

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet