To rådgivere til sygedagpenge- og jobafklaringsteamet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hvis du er fagligt skarp og god til at bringe sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet, er du måske en af dem vi mangler.

Stillingerne er forankret i Aktiv Indsats, som er en del af Center Arbejdsmarked og Borgerservice.
I Center Arbejdsmarked og Borgerservice er vi ca. 95 dygtige og dedikerede medarbejdere fordelt på fire afdelinger, nemlig Borgerservice & Ydelse, Jobindsats, Aktiv Indsats og Ungeenheden. Vi varetager borgerserviceopgaver, udbetaler ydelser og håndterer jobcenteropgaver og uddannelsesvejledning.
Vi er ambitiøse i forhold til centrets kerneopgaver og sætter en ære i at levere god service til kommunens borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Vi tror på, at det gode arbejdsmiljø og trivslen hjælpes rigtig godt på vej af at lykkes med kerneopgaverne i fællesskab.

I Jobcentret er vores kerneopgave, at

  • Bistå borgerne med at komme i (tilbage til) job eller uddannelse.
  • Bistå virksomhederne med rekruttering af arbejdskraft.

Hvis du også er ambitiøs og i øvrigt kan se dig selv i ovenstående, er det nok dig, vi mangler.

Dine kerneydelser bliver blandt andet
  • Sagsbehandling i et tillidsfuldt og motiverende samarbejde med borgere og arbejdsgivere, så I sammen kan lave en god plan, der fører mod raskmelding.
  • Jobcenterrådgivning i forhold til lovgivningen om sygedagpenge- og jobafklaringsforløb.
  • Mødeledelse i forhold til borgersamtaler, samarbejdsmøder, netværksmøder osv.
  • Samarbejde med jobkonsulenter i forhold til de rette match og igangsættelse af praktikker. Som rådgiver følger du selv op på praktikker og delvise raskmeldinger.
  • Prioritering af egne opgaver i forhold til serviceniveau og rammer.
  • Løbende opdatering i forhold til organisatorisk og faglig viden samt understøtte vidensdeling.
  • Bidrage med input til forbedringer af opgaveløsningen og forandringsprocesser.

Vi forventer at du
  • Har en relevant faglig baggrund som socialrådgiver.
  • Har et bredt og solidt kendskab til lovgivningen på beskæftigelsesområdet og kan navigere i de forskellige arbejdsopgaver.
  • Har konkret erfaring med vurdering af forlængelsesbestemmelserne og uarbejdsdygtighed.
  • Arbejder systematisk og resultatorienteret.
  • Har en grundlæggende tro på, at der er plads til alle på arbejdsmarkedet og evner at se den enkeltes ressourcer og muligheder.

Yderligere informationer
Aktiv Indsats har adresse på rådhuset, Hobrovej 110, 9530 Støvring.

Har du behov for uddybende informationer om jobbet, vores arbejdsplads eller noget helt tredje, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Louise Bruun Nielsen, telefon 99 88 88 39.

Ansøgningsfrist
Tirsdag den 22. november kl. 8.00.
Ansøgningen skal sendes via linket i opslaget.
Samtalerne vil finde sted torsdag den 27. november. Der vil blive indhentet referencer efter nærmere aftale.

Der er tale om to faste stillinger på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2024 eller tidligere.

Lønniveauet for stillingen er efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rebild Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rebild Kommune, Hobrovej, 9530 Støvring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930172

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet