BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at bruge dine faglige og personlige kompetencer inden for projektarbejde og/eller naturområdet? Kunne du tænke dig at få engagerede og dygtige kollegaer i en kommune med stort naturpotentiale og smukke landskaber? Så er det lige dig, vi har brug for i ”Vandløb” og ”Natur” i Center Natur og Miljø, Rebild Kommune.
Vi søger en til to medarbejdere hvis primære opgaver vil være at arbejde med projekter der varetages af de to teams, som klima-lavbund, vandplanprojekter mm. Derudover søger vi en medarbejder som fx sagsbehandling på naturområdet, tilsyn med §3 arealer og vurdering af naturkvalitet samt forvaltning af naturplejen på kommunale arealer. I stillingerne kan opgaverne fordeles og kombineres efter kompetencer, erfaring og ønsker.
Vi er ni personer i ”Vandløb” og ”Natur”, som bl.a. arbejder med administration af naturbeskyttelses- og vandløbsloven, naturpleje, rekreative tiltag, kortlægning af §3-natur, vandløbsvedligeholdelse, regulativer, dambrug samt LIFE-, vandplans-, vådområde- og klima/lavbundsprojekter. Vi ser et potentiale i et tæt samarbejde mellem de to teams, for sammen at finde de gode løsninger, der bidrager mest muligt til vores natur og vandløb. Derudover arbejder vi tæt sammen med centerets øvrige teams.
I alle stillingerne lægger vi vægt på, at du
- har en relevant naturfaglig uddannelse til en stilling som projekt- eller naturmedarbejder
- er udadvendt og trives med den direkte dialog
- kan kommunikere enkelt og klart med mange forskellige interessenter
- har gode it-færdigheder med blandt andet GIS (vi bruger Kortinfo og Qgis)
- bidrager til et godt arbejdsmiljø
Som projektmedarbejder forventer vi at du har en eller flere af følgende kompetencer
- erfaring med projektarbejde og er god til at skabe resultater på tværs af fagligheder
- kompetencer indenfor koordinering og realisering af vand- og naturprojekter
- erfaring med vandløbs- eller naturområdet
- erfaring med kommunal sagsbehandling
- kendskab til VASP, VandløbsGIS, vandløbshydraulik eller opmåling, kontrol og tilsyn med vandløb
Som naturmedarbejder forventer vi at du har en eller flere af følgende kompetencer
- en stærk naturfaglig profil med botanisk artskendskab
- indgående kendskab til danske arter og naturtyper
- erfaring med offentlig forvaltning på naturområdet
- erfaring med naturpleje
Vi kan til gengæld tilbyde
- et varieret og spændende job med mange muligheder for at gøre en forskel for klima, miljø og natur
- en høj grad af indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse
- tæt samarbejde og kollegialt fællesskab med de øvrige teams
- muligheder for personlig og faglig udvikling
- et åbent miljø med en uhøjtidelig omgangstone og gode kolleger
Det praktiske
- Stillingerne ønskes besat pr. 1. marts 2024.
- Ansøgningsfristen er den 7. januar 2024.
- Arbejdsstedets adresse: Jernbanegade 9, 9610 Nørager.
- Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
- Stillingerne er på 37 timer.
- Kørekort er en nødvendighed og vi kan stille tjenestebil til rådighed i arbejdstiden.
Hvem er vi?
Center Natur og Miljø er placeret i Nørager. Vi er pt. 30 medarbejdere og en centerchef. Vi arbejder med løsning af myndighedsopgaver inden for vandløb, natur, grundvand, spildevand, landbrug og virksomhed og har et tæt samarbejde med Center Plan, Byg og Vej. Det daglige arbejde foregår i en uformel atmosfære, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed på lige fod med sparring, vidensdeling og en god portion humor.
Vil du vide mere?
På kommunens hjemmeside kan du finde yderligere information om kommunen og opgaverne i Center Natur og Miljø.
Du er meget velkommen til at kontakte Anja Daugbjerg Hansen på telefon 99 88 76 56 eller Joanna Birch Lauridsen på telefon 99 88 76 53. Det kan være, at de bliver dine nye kollegaer.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rebild Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rebild Kommune, Hobrovej, 9530 Støvring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958183