En kvinde blev natten til onsdag standset af politiet, mens hun kørte bil ad Hobrovej i Støvring. Kvinden blev testet for narkokørsel, og testen gav udslag for amfetamin.
Energistyrelsen har netop åbnet for en ny pulje med tilskud til varmepumpe. Men hvorvidt man kan søge puljen, afhænger af fjernvarmeforholdet på adressen. Lokal ekspert fra Støvring giver sine bedste råd.
I sidste uge blev første etape af det nye torv i bydelen Støvring Ådale klar til aflevering. Gennem godt et halvt år har anlægsgartner OKNygaard arbejdet på den nye bymidte, hvor der er mulighed for både afslapning og aktivitet. Torvet kommer også til at fungere som klimasikring med store LAR-bede, der kan håndtere voldsomme regnhændelser.
Antallet af skrotbiler har været nedadgående de seneste år, og de foreløbige tal for 2024 tyder ikke på, at den udvikling er ved at vende. Men en række bilmodeller er dog helt i top over dem, danskerne har skilt sig af med i årets første seks måneder. Det viser en ny opgørelse, som Autoparts24 har foretaget med tal fra Dansk Producentansvar.
23-årige Kasper Kristian Pedersen lægger ikke bare tagpap på et højere plan, men er også blevet en vigtig ambassadør for hele tagdækkerfaget. I dag blev han hædret med DI Aalborgs Lærlingepris 2024.
En tyv stjal computere fra en arbejdsplads på Neptunvej i Støvring i løbet af natten til søndag. Tyven brød et vindue op ved at knuse ruden med en jernstang og åbnede derefter vinduet indefra.
11 organisationer har fået del i 1 mio. kr. til deres projekt om demokrati og uddannelse i Region Nordjylland. Pengene kommer fra LB Foreningen, som hvert år uddeler 1 mio. kr. til lokale og regionale projekter. Der blev i gennemsnit uddelt over 90.000 kr. per projekt. Det største beløb var på 195.000 kr. og det mindste på 30.000 kr.
Vi hilser Winie Juels Begravelsesforretning v/Winie Juel Greibe velkommen som en ny samarbejdspartner, og vi er begejstrede over deres støtte til vores mål om at styrke den lokale handel og præsentere de bedste tilbud og leverandører, der findes i lokalområdet.
Et nyt Livs- og Læringsmiljø er på vej i Støvring Syd, og borgere i Støvring by og resten af Rebild Kommune var tirsdag 28. maj indbudt til at deltage i et åbent hus-arrangement, hvor de kunne få mulighed for at give deres input til den indledende proces.
Folketinget har den 28. maj 2024 vedtaget lov om forsøgsordning for frie bymidter, så nu kan de udvalgte byer gå i gang med de konkrete indsatser i bymidterne. Støvring bymidte er blandt de 14 udvalgte bymidter, der nu kan gå i gang med deres forsøg.